Lyngå-Skjød

Hans kaldsbrev er dateret St. Thomæ Dag (21. dec.) 1534, † 1570. Fra Jacob Lyngaas manuskript: Anno 1534 paa S. Thomæ dag [21. des.] er M. Peder Poffuelßøn kaldet til en Sognepræst til Lyngaae och Skød Sogner aff Bisp Offue Bilde J Aarhuß der H. Søffren Willadtzøn haffde qviterit och offuergiffuit sine Sogne, døde 1570. præst j 36 Aar.

Han var født på Skorupgård og blev præst her i 1570, † 10/8 1586. Fra Jacob Lyngaas manuskript: Anno 1570 Er H. Jenß Pederßøn barnfød J Skorupgaard kaldet til Sogne præst til Lyngaae, War præst der J 16 Aar och døde 1586 ipso Die Laurentj. Han er nævnt som sognepræst her ved kongehyldingen 1584.

Han døde 1601. Før han kom til Lyngå skal han (i flg. Wiberg) have været residerende kapellan til St. Mortens kirke i Randers. Han blev kaldet til Lyngå 1586 (iflg. Wiberg: den 5/4). Fra Jacob Lyngaas manuskript: Anno 1586 Er H. Peder Søffrenßøn barnfød J Helstrup kaldet til Sognepræst ibidem och døde 1602. War och præst J 16 Aar.

[Måske gift en kort tid m. Karen Thomasdatter, som blev gift med efterfølgeren, i så fald uden børn].

Uafklarede spørgsmål: Flere har spekuleret over om efterfølgeren Thomas Nielsens hustru, Karen Thomasdatter, først kan have været gift med Peder Helstrup en kortere periode. Det er den eneste forklaringen man kan finde til, at hendes ældste søn blev døbt Peder, et navn som ellers ikke findes i hverken hendes eller Thomas Nielsens nærmeste slægt. Thomas Nielsen haver da, efter tidens skik, "conserveret Enken". Et sådant ægteskab er ikke usandsynligt, men lader sig næppe bevise.

Født i Randers ca. 1575, † i Lyngå ca. 7/8 1623, 48 år gl., søn af Niels Lauritsen, borger i Randers. "Thomas Nicolai Randrusisensis" blev 1594/95 indskrevet i kommunitetsmatriklen, (dvs. han blev student rundt den tiden). Det er muligtvis ham, en ikke navngiven student, der i 1598 forsøger at blive sognepræst i Gimming: ».... hvis Forældre vare i Randers Hospital, havde forhvervet velb. Eske Brocks Skrivelse til Bispen, om at han maatte blive Præst i Gimming efter den nu afdøde Hr. Christen. Han tilstaar, at han endnu kun var ung og vel kunde behøve at studere mere; men for sine gamle, trængende Forældres Skyld beder han om Kaldet og lover »med højeste Flid at lægge Vind paa at forbedre sig i sin Bog og at skikke sig i Lærdom og Levned, som det bør en retsindig og tro Evangelii tjener«. Det blev afslået af biskopen, men kort tid efter blev han (ca. 1598-1600), som sin forgænger her i Lyngå, residerende kapellan til St. Mortens kirke i Randers. Han blev sognepræst her i slutningen af 1601.

Gift 1601 med [forgængerens mulige enke] Karen Thomasdatter, f. i Virring, † 1/2 1620 på en rejse til Viborg, datter af Thomas Christensen (c. 1551-1584), sognepræst i Virring-Essenbæk og Nn. Henriksdatter. De fik 11 børn, alle født i Lyngå:

1. Peder Thomsen Lyngaa, f. 7/7 1602, † 16/3 1622, begr. 21/3. Ligesom sine brødre Niels og Otto gik han i Sorø skole, men nåede ikke at komme til universitetet.

2. Margrethe Thomasdatter (Lyngaa), f. 12/5 1603, † 19/12 1673, antagelig i Lyngå. Gift med sin faders efterfølger Christen Henriksen Blichfeldt.

3. Maren Thomasdatter (Lyngaa), f. 26/6 1604, † 25/6 1678. Gift ca. 1619 med Jens Sørensen Borre (1572-1640), sognepræst i Hvorslev-Gerning. De havde 4 sønner og 4 døtre. Hun blev 2. gang gift ca. 1641 med efterfølgeren som sognepræst i Hvoslev Christen Jensen Brasch († 1657). 1 datter er kendt fra dette ægteskabet.

4. Mette Thomasdatter (Lyngaa), f. 16/12 1605, † i Lyngby 29/3 1689 (skifte 10/4 s.å.). Gift 1. 1625 med Niels Sørensen Nykirk (ca. 1578-1651), sognepræst i Lyngby-Albøge (Djurs Sønder hrd.). De havde 11 børn. Gift 2. med efterfølgeren i kaldet Svend Sørensen Leth (1621-1685). Ingen børn.

5. Niels Ferslev Thomsen Lyngaa, f. 10/8 1607, † 13/12 1660. Student fra Sorø skole 28/9 1623: "Nicolaus Thomas. Liungaa, E schola Sorensj.", derefter lærer ved Århus skole 1630-1632. Da han blev sognepræst i Skorup-Tvilund i 1634, kaldtes han skolemester i Randers. Gift ca. 1642 med Apelone N.N., der overlevede ham. Han havde 5 børn.

6. Otto Thomsen Lyngaa, f. 21/12 1608, † i Haslund 21/12 1671. Student fra Sorø skole 4/6 1628: "Ottho Thomæ Longaa, Cimber". Han var rektor i Horsens indtil 1633. Fra ca. 1635 var han sognepræst i Haslund-Ølst. Gift 1. med en ukendt kvinne og havde to døtre med hende, derefter med Karen Christensdatter, som overlevede ham, med hvem han havde 3 døtre.

7. Inger Thomasdatter, f. 5/6 1610, † 8/10 samme år, 4 mnd. gammel.

8. Inger Thomasdatter (Lyngaa), f. 15/6 1612, † ugift i Skorup præstegård 19/12 1639 ved at falde ned fra et loft. Hun holdt rimeligvis hus for sin broder Niels, sognepræst i Skorup, mens han endnu var ugift.

9. Henrich Thomsen Lyngaa, f. 28/1 1614. Skæbne ukendt. Han findes ikke i studentmatriklen, så han er formodentligt død ung.

10. Anna Thomasdatter (Lyngaa), f. 11/7 1615, † i Vordingborg 19/7 1652, begr. 23/7. Gift med Hans Sigvardsen (ca. 1609-1690), som da var kapellan i Vordingborg, og som 1664 blev sognepræst i Nordrup-Farringløse (Ringsted hrd.). Ingen børn. Hans Sigvardsen blev siden gift to gange til, først (før 1660) med Maren Thomasdatter, † ca. 1677 og derefter med Anna Hansdtr. (Lund), der overlevede ham.

11. Jacob (Ferslev) Thomsen Lyngaa, f. 24/7 1617, † i Karlby c. 1690. Han blev sognepræst i Karlby-Voldby 1655, efter at have været kapellan fra 1653. Han var to gange gift med præsteenker, 1. med præstedatteren Maren Jørgensdatter Pind (1613-1683), med hvem han havde 1 søn, og 2. i 1684 med en datter af Laurits Nielsen Østerballe, sognepræst i Mygind-Krogsbæk-Skørring. Hendes fornavn er ikke kendt, men var måske Maren. Jacob Lyngaa var hendes fierde ægtemand. Det er denne Jacob Lyngaa der har efterladt sig det i den nedenforstående litteraturlisten nævnte manuskript, hvor han bl.a. giver udfyllende oplysninger om sine søskende, om deres børn og om mange andre slægtninger.

Korrektion 2: Thomas Nielsens bror Christen Nielsen blev præst i Skivholme-Skovby. Wiberg formoder, at hans forgænger Niels Thomsen var hans far, men dette må være tale om en tilfældig navnelighed.

Korrektion 3: I flg. Wiberg var Thomas Nielsen søn af en hospitalforstander i Randers, men det er ikke rigtigt. Det skyldes muligtvis en misforståelse af det ovenstående ... hvis Forældre vare i Randers Hospital ... eller også en gætning på baggrund af, at der fandtes en hospitalsforstander i Randers ved navn Niels Christensen, der er nævnt én gang, den 28/5 1566 (Kanc. Brevb. 1566-1570, s. 55). Som vist ovenfor, var Thomas Nielsens far formodentligt Niels Lauritsen, borger i Randers.

Født ca. 1600 i Tirstrup, † i Lyngå 9/6 1641, søn af Henrik Christensen Blichfeldt († 1631), sognepræst i Tirstrup-Fuglslev, og hans første hustru Karen Hansdatter († 1601). Han blev student fra Århus skole 7/4 1621: "Christianus Henrici Blickfeldius", fik kaldsbrev som sognepræst til Lyngå 17/8 1623.

Gift 1623/24 m. forgængerens datter Margrethe Thomasdatter, f. i Lyngå 12/5 1603, † s.st. 9/12 1673. Efter sin mands død blev hun 1642 gift med efterfølgeren Søren Madsen Ørsted. Hun og Christen Blichfeldt havde 8 børn, alle fødte i Lyngå:

1. Karen Christensdtr. Blichfeldt, f. 22/9 1624, levede 1641, men videre skæbne ukendt.

2. Thomas Christensen Blichfeldt, f. 23/10 1626, † i Tørring 1689. Student fra Viborg 22/7 1637: "Thomas Christierni Blickfeld", var sognepræst i Tørring-Heldum fra 1665 og til sin død, efter at have været rektor ved latinskolen i Nykøbing på Sjælland. Han var to gange gift: 1. med Margrethe Pedersdatter, der døde 1667 efter en tvillingfødsel hvor også begge børnene døde. 2. ca. 1669 med Maren Pedersdatter (c. 1650-1709), 8 børn. Hun blev efter sin mands død gift to gange til med efterfølgende præster i Tørring.

3. Otte Christensen Blichfeldt, f. 27/2 1629, blev student fra Køge skole 26/4 1651: "Ottho Christierni Blixfeld". Videre skæbne ukendt.

4. Mag. Henrik Christensen Blichfeldt, f. 18/8 1631, † 16/3 1703. Student fra Århus skole 26/4 1651: "Henricus Christierni Blixfeld", blev 1664 sognepræst til Frue Kirke i Århus. Gift 1. 10/1 1664 m. Karen Christensdatter Friis (c. 1635-1677), 5 børn; g. 2. 1685 m. Margrethe Johannesdtr. Rhumann (c. 1665-1756), 4 børn. (Hans udførlige biografi skal findes i "Aarbog for Hist. Samf. Aarh. St." 37 (1944), s. 25ff.)

5. Dorthea Christensdtr. Blichfeldt, f. 18/8 1634, † i Bjerring 21/4 1683, g. 1664 med Niels Christensen Hjermind (c. 1622-1674), sognepræst i Bjerring-Mammen; g. 2. 28/11 1674 med efterfølgeren Rasmus Christensen Fog (1649-1714). Hun havde ingen børn.

6. Hans Christensen Blichfeldt, f. 13/2 1637, † 1/1 1714 på Grefsheim (Grefseng) i Nes sogn, Hedmark i Norge, (skifte 19/4 s. å.). Han kom til Norge på begyndelsen af 1660-tallet og blev 1670 sorenskriver over Hedmark. Gift to gange: 1. med Eline Jensdatter d. i barselseng på Staur i Stange 1666, en datter Margrethe f. 1666 der blev gift og havde en datter. Gift 2. med Anne Abelsdatter, † 1719, 5 sønner og 6 døtre: Christence (c. 1673-1726) ugift; Christen (c. 1675-1732) kaptejn i hæren, gift og børn; Ellen (f. c. 1676), gift; Otter Henrik (c. 1677-1724) "forherre" ved artilleriet, gift u. børn; Abel Hansen (c. 1678-<1719), skipper i Holmestrand, gift og børn; Else (c. 1679->1728) ugift i 1728; Anne (c. 1683-1728), gift u. børn; Christian (c. 1686-1742), kaptejn i hæren, gift og børn; Dorothea (c. 1688->1728) gift og 1 barn; Olle (c. 1689-1768) oberstløytnant, gift og børn; Abelone (f. c. 1691), gift og børn.

7. Christen Christensen Blichfeldt, f. 15/3 1639, † i Vellev 23/9 1693; landstingsskriver for Nørrejylland 1667-1772, derefter forvalter på Frisenvold under grevskabet Friisenborg. Gift 1668 med Maren Lauritsdatter (c. 1636-1710); en søn: Mogens Christensen Blichfeldt (c. 1674-1705), der var kapellan i Skivholme-Skovby.

8. Christen Henrichsen Blichfeldt, f. 28/7 1641, syv uger efter sin faders død og fik dermed faderens fulde for-, faders- og efternavn. Videre skæbne ukendt.

Født ca. 1610 i Ørsted (Rougsø hrd.), † i Lyngå 1684, søn af Mads Jensen Ørsted og Karen Jensdatter. Han blev student fra Aarhus skole 7/4 1630: "Severinus Matthias. Ørstadius". I begyndelsen af 1635 blev han rektor i Randers, og den 2/7 1641 fik han embedet i Lyngå, ordineret dertil 25/3 (Mar. Bebud.). I 1664 blev han provst i Sabro herredsprovsti. I følge Wiberg skal han have været en bondesøn, men hans far Mads Jensen Ørsted ejede ved sin død (1649 el. før) en gård i Randers, som hans mor "borgerske Karen Jensdatter" og tre brødre solgte 7/1 1650.

Gift 1642 m. forgængerens enke Margrethe Thomasdatter, f. i Lyngå 12/5 1603, † s. st. 19/9 1673, 3 børn:

1. Anne Sørensdtr. Lyngaa, f. 17/3 1643, † i Boddum 2/10 1677, gift c. 1670 med Christen Christensen Friis (c. 1643-1695), sognepræst i Boddum-Ydby-Hurup, Refs hrd., Thisted amt. De fik to børn. Han var en yngre bror til sin halvbror Henrich Blichfeldts kone Karen Friis (se barn nr. 4 ovenfor). Efter sin kones død giftet Christen Friis sig med Jytte Madsdatter Schytte og fik en datter med hende.

2. Mads Sørensen Lyngaa, f. 26/7 1644, † 1712, blev sin faders efterfølger som sognepræst.

3. Inger Sørensdtr. Lyngaa, f. 4/1 1646, † ung.

Opklaring af mulig forveksling: To brødre "Iohannes Severini Liungaa" og "Severinus Severini Lyngaa" blev indskrevne ved universitetet i København fra Sorø skole i hhv. 1665 og 1667. Det er nærliggende å tro, at disse to kan have været sønner her, men de er sønner af Søren Hansen Gunsøe, sognepræst i Lynge-Broby i Alsted hrd., Sjælland.

Forgængerens søn, født i Lyngå 26/7 1644, † 1712 (skifte 28/11 s.å.), student fra Randers skole 3/5 1664: "Matthias Severini Lyngaaensis". Han fik kaldsbrev som kapellan hos sin far 14/11 1673, med løfte om at efterfølge faderen, blev ordineret 6/2 1674 og var derefter kapellan her i ti år indtil faderens død i 1684. Han blev provst i Sabro herred 1699. Sønnen Søren fik kgl. konfirmation på sitt kallsbrev som kapellan med ekspektance på sognepræstembedet 24/11 1705, og efter hans ordination 19/6 1706, trak Mads Sørensen sig tilbage tilfordel for sønnen på grund af alder. Sønnen døde allerede efter ti måneder, våren 1707.

Gift 1. 1674 m. Ellen Christensdtr. Basballe, datter af købmand og rådmand i Århus Christen Jensen (c. 1611-1687) og hans første hustru Lisbeth Pedersdtr. Basballe (1624-1658). Ellen levede endnu 5/9 1693 (ved skiftet efter faderen), men må være død før 1700. 5 børn, alle født i Lyngå:

1. Søren Madsen Lyngaa, f. ca. 1674, † ca. april 1707, var kapellan hos sin far og ment at blive hans efterfølger, men døde før faderen.

2. Lisbeth Madsdatter Lyngaa, f. ca. 1777, † i Viborg 11/4 1739, (begr. i Sortebrødre k. 17/4), 62 år gl. (skifte 23/7 s.å.), gift med Søren Mogensen, døbt i Tørring 5/3 1676, † i Vadskærgård i Tørring 1/12 1728, søn af forpagter på Vadskærgård Mogens Sørensen (ca. 1640-1676) og Apolonie Andersdatter (ca. 1636-1698). Søren Mogensen var forpagter på Ørslev Kloster i 1713, på Strandet i Ørum 1716-1716, på Krastrup i Farstrup i 1718 og på Vadskærgård ved sin død i 1728. Parret fik (mindst) 6 børn, hvoraf 2 overlevede foreldrene: 1. Christian Friderich Wadskiær, f. i Ørslevkloster 24/5 1714, † i København 2/11 1779 (begr. i Frue krk.), digter, professor ved Sorø Akademi, senere ved Københavns universitet. Gift 2 gange, havde 9 børn; og 2. Christence Lene (Helene) Wadskiær, f. i Ørum 27/7 1716, gift i København (Vor Frue) 23/9 1743 med tjener Jørgen Petersen Als, børn kendes ikke.

3. Inger Madsdatter Lyngaa, f. her, † i Viborg 26/1 1759, gift ca. 1707 med sin broders efterfølger Jørgen Nielsen Hjersing.

4. Dorthe Madsdatter Lyngaa, f. ca. 1682, begr. i Viborg (Sortebrødre k.)14/8 1750, 68 år gl. (skifte s.å.), gift i Sønderholm 17/3 1724 med Thomas Mikkelsen, f. ca. 1673, begr. 6/8 1745 i Tårup, Fjends hrd., 72 år gl., søn af birkeskriver ved Frisenvold Mikkel Thomesen og Kirsten Jensdtr. Thomas Mikkelsen var ridefoged på Rugård i Rosmus sogn ca. 1690, i 1703 forvalter på Lundbæk i Bislev sogn, før 1721 tilbage på Rugård som ridefoged, og fra ca. 1723-244 forvalter på Store Restrup i Sønderholm sogn. Ægteparret gør 5/5 1729 testamente, da de ingen børn har. De får kgl. konfirmation på dette 13/1 1736, den længstlevende beholder alt.

5. Dorthe Marie Madsdatter Lyngaa, f. her, gift i København (Trin.) 10/6 1714 med Adam Bryssel, matros fra Hamburg, siden strømpevæver i København. Fire børn kendes: 1. Anna Eleonora f. 1714 g. 1757 m. sergeant ved Holmen Hans Pedersen Widsted; 2. Elisabeth Dorthe, g. 1743 m. Christian Ernst Pedersen; 3. Matz Lyngard Bryssel f. 1729; 4. Adam f. 1732.

Gift 2. i Århus 1700 med Anna Jacobsdtr. Winther, f. i Viborg 1647/50, enke efter rådmand, kæmner og overformynder Jens Rasmussen Lassen i Århus (c. 1644-1693) og datter af købmand i Viborg Jacob Sørensen Winther (c. 1600-1662) og Kirsten Nielsdatter Trane († efter 1682). Ingen børn.

Korrektion: Flemming Aagaard Winther skriver: »Formodningen om, at Mads Lyngaa skulle have været gift en tredie gang med Margrethe Arensberg beror på en misforståelse. Hun er anført som gudmor i Værums kirkebog den 16. marts 1690: Hr. Madtzis kone i Lynge Margrethe Arensberg. Det manglende komma efter Lynge har ført til misforståelsen.« Margrethe Arensberg var på dette tidspunkt gift med Morten Lauritsen Tved, degn i Voldum-Rud. Se s. 14 og 51 i Winthers bok, (på litteraturlisten nedenfor).

Forgængerens søn, f. i Lyngå ca. 1674, † ca. april 1707. Student fra Århus skole 24/7 1693: "Severinus Lyngaae". Han blev kaldet til kapellan hos faderen, med ekspektance på embedet 18/11 1705 af grevinne Christina Sophia Reventlow til Friisenborg, som havde kaldsretten. Kaldsbrevet fik kgl. konfirmation 24/11 s. å., men han blev først ordineret den 19/5 1706. Faderen trak sig tilbage til fordel for sønnen, der imidlertid døde efter blot ti måneder. Han var ikke gift.

Født på Faurskov i Lyngå sogn ca. 1682 (el. 1685), † her 17/9 1754, søn af Niels Hjersing (1650-1713) forvalter af Faurskov under Friisenborg gods og Cathrine Hansdtr. Owidt (1650-1724). Student 22/7 1701: "Georgius Nicolai Hiersing, e priv." 19 år gl. (opført under overskriften Århus). Kaldsbrev af 16/4 1707 som Søren Madsens efterfølger, ordineret 5/8 1707. Wiberg: »Sagnet fortæller, at han paa en Hjemreise fra Sveistrup, ved at falde ned imellem Hestene og Aaget paa Bakken Nord for Byen, ynkeligt tilsatte Livet.« Stifter af det Hjersingske Legat. To af hans brødre var også præster: Hans Nielsen Hjersing i Skivholme-Skovby og Jens Nielsen Hjersing i Ørting-Falling.

Gift ca. 1707 med forgængerens søster Inger Madsdtr. Lyngaa, f. her, † i Viborg 26/1 1759, hos sin svigersøn Christian Albert Sadolin, begr. i Sortebr. k. 1/2 1759. De efterlod sig 3 døtre, alle født i Lyngå:

1. Ellen Cathrine Jørgensdatter Hjersing, f. her ca. 1711, begr. i Viborg 5/8 1750, 39 år gl., gift med sit næstsøskendebarn Christian Albert Olsen Sadolin (1700-1774), sognepræst i Viborg Sortebrødre Kirke. I flg. Wiberg skal hun have havt 8 sønner og 8 døtre, men ved skiftet efter hende i Viborg 21/8 1750 levede 7 sønner og 6 døtre. Af disse blev flere præster, deriblandt Jørgen Christensen Sadolin, der 1771-1773 var kapellan her hos sin mosters mand Peder Ebbesen Gimlinge.

2. Nille Jørgensdatter Hjersing, f. 4/8 1713, † i Hammel 1/11 1759 (begr. 11/11), gift med Christen Jensen Høst (1708-1752), sognepræst i Vitten-Haldum-Hadsten fra 1730. De havde 6 sønner og 9 døtre, hvoraf 4 sønner og 5 døtre var i live ved skiftet efter faren 3/7 1752. Nille blev 2. gang gift i Hammel 26/4 1759 med løjtnant Gotfred Manniche (c. 1711-1773), men døde allerede i november samme år.

3. Anne Margrethe Jørgensdatter Hjersing, f. her, † 1763, gift med farens efterfølger Peder Ebbesen Gimlinge.

Gift 1746 m. forgængerens datter Anne Margrethe Jørgensdatter Hjersing, f. her, begr. s.st. 12/8 1763 (skifte 5/9); 4 børn levede ved moderens skifte, der alle blev født mens han var kapellan:

1. Jørgen Pedersen Gimlinge, f. her 1748, † i Randers 8/1 1808, boede fra før 1773 i Skanderborg, men blev i 1786 konsumptionsbetjent i Randers. Gift 1. i Skanderborg 5/11 1773 med Abelone Jensdtr. Konnerup, † 1774 (skifte 24/10). En datter: Anne Margrethe Hjersing, db. 6/9 1774, † 24/2 1779. Gift 2. 16/6 1775 med Karen Bruun, f. c. 1757, 8 børn kendt: Peder f. 1788, Niels Ustrup 1780-1786, Anne Apelone Margrethe Hjersing f. 1784, Marie Elisabeth f. 1787, Ulrik Christian Nicolaj Saxo 1786-1786, Ulrikke Kristiane f. 1790, Ane Knudsen f. 1792, Jørgen Yding f. 1796 og Jacob Brøgger f. 1798.

2. Ebbe Pedersen Gimlinge, f. her 1750, ugift i 1801, da han boede hos sin søster Inger Kirstine i Randers.

3. Inger Kirstine Pedersdtr. Gimlinge, f. her 1752, begr. i Randers 31/12 1808, 53 år gl. Gift 1769/70 med Jens Rudolfsen Bay junior, † 1799, købmand i Randers. De fik 11 børn: Peder 1770; Sille Marie 1771; Else Katrine og Anne Margrete 1773; Elisabeth 1774-1774; Kirstine Bloch 1776; Rudolf 1777; Sille Marie 1778; Jens 1778-1781; Rudolf 1783-1784; Rudolf 1788. Som enke boede hun i Randers og levede af et familielegat. Det må være "Det Hjersingske Legat" som hendes morfader Jørgen Hjersing stiftede.

4. Thomas Nicolai Pedersen Gimlinge, f. ca. 1753, † 1777 i Harlev mølle, Skanderborg (skifte 12/12), gift 16/12 1774 med Ellen Jensdtr. Bødker, der levede som enke ved Harlev mølle i 1780. To børn: Anne Margrethe Pederlene f. 1775, der siden blev gift i Randers, og Jens Bødker 1776-1802.

Født i Dalum på Fyn 10/5 1726, † i Lyngå 18/3 1797, søn af Claus Pedersen Borgen (1681-1750), sognepræst i Dalum-Sanderup og Anna Margrethe Marcusdtr. Monrad (1695-1777). Student fra Odense skole 30/7 1746: "Dauid Claudii Borgen", 21 år gl., cand. theol. 19/11 1750. Før han kom til Lyngå var han i 19 år sognepræst i Vejerslev-Aidt-Thorsø (fra 8/10 1756, ordineret 10/12 s. å.). Han blev allerede 7/7 1770 kaldet af Erhard, greve af Wedell-Friis, til at være sognepræst i Lyngå når Peder Gimlinge døde eller afgik. Det skede dog ikke førend den forrige præsten faktisk døde og han fik kgl. konfirmation på dette kaldsbrevet den 16/11 1775. Fra 1784 var han provst. Wiberg: »Meget begavet og nidkjær Embedsmand«.

Gift 1. 2/8 1757 med Vilhelmine Augusta Andreasdtr. Krogstrup, f. 1703, † i Vejerslev 21/8 1758 (skifte 21/9 s.å.), datter af Andreas Jacobsen (1690-1774) sognepræst i Galten-Vissing-Hadbjerg og Sara Nielsdatter Krogstrup (1702-1759). 1 datter:

1. Claudiane Margrethe Borgen, f. i Vejerslev 19/8 1758, begr. s.st. 21/1 1770.

Gift 2. i Slotskirken 28/2 1759 med Anna Margrethe Hjortholm, f. på Langeland i aug. 1736, † i Hvorslev 8/12 1821, 85 år gl. I 1801 boede hun hos sin datter Gjertrud, som da boede i Lemvig. (Hendes søster Cathrine Marie Hjortholm, † 1768, var gift med sognepræsten i Borup-Hald, Christen Thomsen Hee.) De havde 7 sønner og 3 døtre:

2. Vilhelm August Borgen, f. i Vejerslev 6/12 1759, † i Randers 13/4 1828; student fra Århus 1783, 22 år gl., var i 1801 huslærer i Tørring, g. i Lemvig 7/4 1801 med sin kusine Gertrud Christensdtr. Hee, db. i Borup 5/2 1765, † i Randers 8/12 1833, datter af Christen Thomsen Hee, sognepræst i Borup-Hald, og Cathrine Marie Hjortholm. En datter er kendt: Katrine Marie 1801-1820.

3. Niels Jørgen Borgen, f. i Vejerslev 12/5 1761, † i Værum 30/7 1822, student fra Århus 1783, 21 år gl., degn til Værum og Ørum 13/1 1798, gift i Værum 8/6 1798 m. Johanne Catrine Hensemann, db. i Ø. Tørslev 25/2 1761, datter af Christian Frederik Hensemann, sognepræst i Sønder og Nørre Onsild, og Anne Margrethe Friis. 4 børn: David Christian 1801-1801; Anna Margrete 1802-1870; David Christian 1804-1809; Nielsine Johanne Katrine 1806-1806.

4. Gjertrud Sophie Borgen, f. i Vejerslev 18/3 1763, † i Lønborg 10/5 1827, g. 24/6 1788 med Herman Esmann (1755-1824), sognepræst i Ølgod-Strelluf fra 1802. De havde 2 sønner og 8 døtre.

5. Andreas Borgen, f. i Vejerslev 24/9 1764, † i Frederiksværk 31/8 1834 som forhenv. forpagter; student fra Randers 1788, 23 år gl.; gift m. M. C. Hammond.

6. Markus Peter Borgen, f. i Vejerslev 31/10 1766, videre skæbne ukendt, formodentlig † ung.

7. Hans Ulrik Borgen, f. i Vejerslev 18/3 1769, † i Hvorslev 1838, student fra Randers 1789, 20 år gl., sognepræst i Hvorslev-Gjerning fra 1812, gift med Anna Elisabeth Mønster (1769-1841), 5 sønner og 4 døtre.

8. Christian Erhart Borgen, f. i Vejerslev 15/9 1771, † i Kolding 23/8 1845, løjtnant i Ølgod 1801, landeværnskaptejn i Varde 1807, siden major og hospitalsforstander i Kolding; gift i Ølgod 2/8 1801 m. sin kusine Anne Margrethe Birgitte Borgen, f. i Tørring 11/12 1770, † i Darum 14/3 1851, (g. 1. 1798 m. Jørgen Udesen Håhr i Ølgod, begr. 14/2 1800, 2 børn), datter af Markus Clausen Borgen, sognepræst i Holmsland (Ny- og Gammelsogn), og Gertrud Marie Gerritz. 7 børn: David f. Ølgod 3/12 1801, Sp. i Svaneke-Ibsker; Anne Margrete f. 1803; Markus Herman f. 1805; Christian August f. 1806; Hans Eggert f. 1807; Hermandine Sofie f. 1808; Julie Hansine f. 1812.

9. Claudiane Margrethe Borgen, f. i Vejerslev 17/6 1774, gift i Lemvig 14/5 1798 m. Eggert Christian Bagger, f. ca. 1769, † i Lemvig 14/1 1812, distriktskirurg i Lemvig (g. 1. i Fredericia 1797 m. Kristiane Ravn, † 1798). 7 børn: Christian Frederik f. 1799, sognepræst på Mandø; Herman f. 1800; Vibeke Margete 1801-1802; Vibeke Margrete Sofie f. 1803; Jacob David f. 1804; Christian Erhart f. 1807, Eggerta Hansine f. 1811.

10. Katrine Marie Borgen, f. i Lyngå 4/9 1777, † i Hovlbjerg 15/3 1843, gift i Skanderborg 1/5 1798 m. skolelærer og kirkesanger Hans Adolf Dilleben, f. c. 1768, † i Karby 25/2 1837, søn af kaptejn Dilleben og Charlotte Amalie Seidelin. 10 børn: Charlotte Amalie f. 1799; Anna Margrethe f. 1801; Sofie Margrete f. 1802, David Borgen f. 1803; Kristiane Frederikke Georgine f. 1807; Gotlieb Joakim f. 1809; Anne Margrethe f. 1811; Erhart Christian f. 1812; Marie Adolfine 1815-1818, Nikoline Augusta f. 1818. Familien flyttede meget omkring: 1799 i Skødstrup, 1801 Holstebro, derefter Nykøbing-M 1807-1812, så Thisted 1815, men fra ca. 1818 var Dilleben fast ansatt som kirkesanger og skolelærer i Redsted på Mors indtil han søgte afsked i 1830. Derefter boede de i Karby på Mors.

11. Rasmus Hjortholm Borgen, f. i Lyngå 7/2 1782, videre skæbne ukendt, formodentlig † ung.

Født i Kolding 1766, begr. i Lyngå 30/8 1809, søn af Hans Christensen Høxbroe, bedemand, og Gjertrud Schmidt. Student efter privat undervisning 1/10 1786: "Iohannes Høxbroe, e priv. Colding" 20 år gl., cand. theol. 20/7 1792. Før han kom til Lyngå havde han været sognepræst i Haurum-Søby fra 12/6 1795, ordineret dertil 4/11 s.å. Han blev kaldet til sognepræst her 28/4 1797, var siden også provst. Han ombyggede præstegården i 1799.

Gift 1. ca. 1692/93 med Johanne Severine Issensee, f. ca. 1763, † ca. 1795 i Njær præstegård i Haurum sogn (skifte 17/5 1796), datter af Jes Vilhelm Issensee, f. 1733, † i Lyngå 1/2 1806, fra København, siden konsumtionsinspektør og grænsekontrollør i Kolding, og Ide Margrethe Sommer, f. 1733. 1 søn:

1. Jes Vilhelm Christian Høxbro, f. ca. 1793, † i Fredericia 10/1 1834, cand. pharm., dyrlæge i Fredericia, g. i Vejle 5/8 1820 m. Annichen Krage, f. ca. 1794. De blev skilt før 1832. (hun g. 2. i Vejle 2/11 1832 m. smedemester Marx Jokum Ditlev Rixen). To børn kendt: Johannes Frederik f. 1820 og Karen f. 1822.

Gift 2. i Vejle 20/5 1796 m. Marie Birgitte Kirstine Fævejle, f. i Vejle 1777, † i Lyngå 13/3 1815, datter af købmand Jens Fævejle i Vejle og Maren Ustrup. 7 børn:

2. Johanne Henriette, f. i Haurum 29/6 1797, † i Lyngå 13/12 s.å., ½ år gl.

3. Jens Henrik Anton, f. i Lyngå 20/6 1798, † 1/5 1799, 1 år gl.

4. Hans Christian Høxbro, db. i Lyngå 19/12 1799, † i Vejle 29/9 1818 som 19 år gl. ugift handelsbetjent.

5. Jens Fævejle, f. i Lyngå 29/1 1801, † 30/12 s.å., 11 mnd. gl.

6. Anna Marie Høxbro, f. i Lyngå 26/5 1802, videre skæbne ukendt, formodentlig † spæd.

7. Marie, f. i Lyngå 9/11 1803, † samme dag.

8. Ane Marie Høxbro, f. i Lyngå 5/1 1806, † i Sulsted 26/2 1877, gift i Øsløs 20/4 1827 med Povl Jacobsen Septrup, f. 1797, † i Nykøbing 3/10 1867, købmand i Nykøbing på Mors. 4 børn kendt: Hans Sæbye 1827-1833; Karoline Kirstine Marie 1829-1829; Flora Kirstine Marie f. 1831; Sofie f. 1833.

Kapellaner:

Søn af sognepræsten her, Søren Madsen Ørsted, født i Lyngå 26/7 1644, † 1712. Han fik ekspektance på at overtage kaldet efter sin far og blev ordineret 6/2 1674. Blev sognepræst da faderen døde i 1684.

Han kom til Lyngå som kapellan hos Jørgen Nielsen Hjersing i 1746, med ekspektancebrev af 18/3 1746 om å overta sognepræstembedet når forgængeren døde eller afstod embedet, ordineret 20/5. Kort tid efter blev han gift med sognepræstens datter Anna Margrethe Jørgensdatter Hjersing. Den 10/2 1747 fik han oprejsning fordi hans hustru havde kommet for tidlig i barselseng etter bryllupet..... Efter otte år som kapellan blev han sognepræst da svigerfaderen døde.

Født i Viborg 1735, † i Trige 1793, søn af Ellen Cathrine Jørgensdatter Hjersing og Christian Albert Sadolin, sognepræst i Viborg Sortebrødre Kirke. Student fra Viborg skole 31/7 1756: "Georgius Sadolin" 21 år gl., cand. theol. 30/9 1762. Han fik kaldsbrev som kapellan hos sin mosters ektemand Peder Ebbesen Gimlinge den 13/6 1771, og blev ordineret 30/10 s.å. I 1773 blev han sognepræst i Trige-Ølsted, hvor han samme år giftet seg med forgængerens datter Anna Cathrine Hansdtr. Bøgh. De havde ingen børn.

Pedersen, Kirstin Nørgaard: De Torup og de Skanderborg ladegårdsbønder og deres slægt – En slægtshistorisk undersøgelse. Personalhistorisk tidsskrift, 2002. (samt tillæg og rettelser 2003, s. 217-230 og 2005, s. 113-115)

Villadsen, Villads og Helle Villesen: Hr. Jacob Bunisøns syv børn fra Skivholme præstegård og deres forslægt. Personalhistorisk Tidsskrift, 1991, s. 49-71. (Om Thomas Nielsens opphav).

Winther, Flemming Aagaard: Præstehustruen i Lyngaa og hendes familie. En genealogisk undersøgelse. Slægtens forlag, Viborg 2008. [Denne bygger bl.a. på ovennævnte manuskript af Jacob Lyngaa.]

Samlet og præsenteret af R. Rostrup. Flemming Aagaard Winther burde egentlig også ha stået som medforfatter, siden store deler af indholdet her stammer fra hans bog (se litteraturlisten). Den solide forskning han dér har bidraget med fortjener uanset stor honnør og tak, hvilket herved fremføres.

(752) Lyngå og Skjød

Sabro Herred, Århus amt og stift

Sognepræster:

Kapellaner: