Forside

Kildeskrifter

Artikler

Wibergs kilder

---

Netudgaven af Wibergs præstehistorie – En introduktion

Wibergs præstehistorie er fortsat standardværk for dansk præstehistorie, selv nu, 150 år efter at det blev udgivet første gang. Bind 1 og 2 kom i 1870, bind 3 i 1871, registerbindet i 1873 og supplementsbindet i 1878. Disse fem bind indeholder tilsammen 2.753 sider. Dette værk er unikt i skandinavisk sammenhæng (måske også i europæisk), for ingen anden har nogensinde skrevet og udgivet en præstehistorie for et helt land. De fleste afgrænser sig til præsterne i ét stift eller ét herred/provsti. Med den begrænsede tilgang til kilder på Wibergs tid i 1850- og 60-erne og en forholdsvis lille mængde udgiven præstelitteratur, er det ganske fantastiskt, at han formåede at samle og udgive det.

Sofus Vilhelm Wibergs biografi er – mærkeligt nok – ikke tilgængelig på dansk Wikipedia, men findes på DIS-Danmarks wiki og i DBL. En fyldigere omtale findes i hans nekrolog i Illustreret Tidende 11.6 1882, side 449 (årg. 23). Under Jordløse-H. findes hvad han skriver om sig selv i sin egen præstehistorie.

»Dugnad« (Frivillig indtastning)

I lighed med andre store danske indtastnings- og digitaliseringprojekter (som f.eks. folketællingerne, de nu påbegynte kirkebøger, Nygaards sedler, og de mange andre afskriftsprojekter vi kan finde i Dansk Demografisk Database), er også afskrivningen af Wibergs præstehistorie gjort på »dugnad«, som man siger på norsk, når mange enkeltpersoner bidrager vederlagsfrit til noget der kommer fællesskabet til gode. Flere har bidraget. Marianne Munk fortjener en særlig stor tak for at have indtastet næsten 1/3 af alle pastorater. Mange tak også til Birgit Samuelsen, Kirsten Sanders og Villy M. Sorensen for deres bidrag.

Nogle praktiske oplysninger om netudgaven

Ingen ændring af nummerering

Wiberg ændrede præsternes numre når han opdagede en eller flere nye præster som skulle ind i præsterækken. I sin bog om præstehustruerne henviser Erhard Qvistgaard imidlertid konsekvent til rækkefølgen i de originale bøger, uden hensyn til Wibergs nummerændringer og refererer til en ny præst som f. eks. 3b eller 6b. Det samme gælder mange andre der henviser til Wiberg, inklusive en ny og opdateret bog om Wibergs manglende præstehustruer, som udkom i november 2015. At have to forskellige nummereringer for enkelte pastorater bliver ret forvirrende. Af den grund er ovenstående praksis med, at den gamle præst får et »a« og den (eller de) nye får »1b«, »1c« osv. opretholdt i denne udgave. I den grad det er muligt, vil præsten med det oprindelige nummer få bogstavet i parentes, f.eks. »1 (c)«. Der findes imidlertid enkelte tilfælde hvor dette ikke er muligt. Ét eksempel er de to kapellanrækker i København Vor Frue K., hvor Wiberg skriver, at de to rækker »for de ældre Capellaners Vedkommende, grunder sig paa Gisning«. I supplementsbindet har han fået kendskab til ny information, og for tiden frem til ca. 1625 er derfor begge rækker fuldstændig forandrede. For tiden efter ca. 1625 var det alligevel muligt at opretholde den originale nummerering. Af den grund bør man for tiden før ca. 1660 ikke referere til præster kun med nummer, men også inkludere navn. Det indebærer også, at der efterhånden vil komme flere tilføjelser og rettelser. Disse er gengivet med blå farve og med kildehenvisning.

Ændringer af fejl og manglende referencer (links)

Wibergs egne fejl og mangler i forhold til referencerne, er fejl som pga. linkene må rettes. Der findes fire forskellige typer fejl og mangler:

1. Det sker, at Wiberg opgiver forkert pastorat i en reference. Han kan f. eks. skrive, at en præst er »af« Vibg. Graabrødre K., når det i virkeligheden er Vibg. Sortebrødre K. og omvendt. Da er man nødt til at ændre referencen for at link og pastorat skal vise til det samme. Der er forholdsvis få fejl af denne type.

2. Et andet tilfælde er når Wibergs reference går til et midlertidigt embede, og ikke til det sidste, hvor biografien findes. Også her er reference (og link) rettet til det sidste pastorat. Også dette forekommer relativt sjældent.

3. Ret ofte står der, at en præst eller præstehustru er »af« et pastorat, men uden at der findes reference fra den aktuelle fader til den nævnte søn eller svigersøn – eller omvendt. Da er den manglende reference (og link) altid tilføjet. Dette er afgjort den mest almindelige mangel. Det drejer sig om mindst et par hundrede tilfælde.

4. Et fjerde tilfælde er når en af forældrene til en præst eller præstehustru er »af« et pastorat. Her har Wiberg kun undtagelsesvis reference fra en præst til dennes børnebørn. Men lægger man et link til en præsts eller præstehustrus bedstefader, bliver det inkonsekvent ikke at lægge et link den anden vej også, fra præsten til barnebarnet, hvilket derfor er gjort. Dem er der rigtigt mange af. Referencer til børnebørn er sat i parentes.

December 2016: Efter to år med opdateringer, er der kommet frem nogle særlige typer fejl, der kræver speciel omtale. Det drejer sig om de tilfælde, hvor Wiberg har én præst i et pastorat, men hvor det viser sig at være to efterfølgende præster med samme navn. Modsat er der også nogle få tilfælde hvor to forskellige præster i hvert sit pastorat, har vist sig at være én og samme mand. Det tredie er forvekslinger, hvor to forskellige præster med samme navn i hvert sit pastorat er blevne sammenblandede eller forvekslede. Der er ikke så mange af disse tre typer fejl. Et fierde tilfælde er præster der helt mangler i Wiberg. Disse er der rigtigt mange af, især på 1500-tallet. Alle de omtalte typer fejl og mangler er omtalt på en egen side.

Geografisk organisering af herreder og pastorater

Noget jeg særligt har savnet hos Wiberg er en geografisk organisering af pastorater og herreder, for at man skal kunne se hvilke sogne og pastorater der er naboer. Dette er essensielt når man f.eks. vil lede efter ophavet til en præstehustru, som ganske ofte er en præstedatter i nærheden. Dette er der delvis kompenseret for i denne udgave, ved at på hovedsiden er alle pastorater placeret under deres respektive herred og amt. Man har alligevel stadig mulighed til at søge med browseren efter pastoratets navn eller Wiberg-nummer. DIS-Danmarks kort over amter, herreder og sogne fra 1793 til 1970 er også et uvurderligt hjælpemiddel. I enkelte områder (særligt i Vendsyssel) er der brugt en anden herredsinddeling end Wibergs. Årsagen er, at den mere moderne inddeling, som Wiberg benyttede for (datidens) stifts- og herredsinddeling, skaber en del forvirring når man arbejder med ældre primærkilder.

Kildeskrifter

Enkelte centrale kildeskrifter (afskrifter af primærkilder) for tidlig dansk præstehistorie er blevet gjort tilgængelige i forbindelse med netudgaven. Fra begyndelsen af var det tre kildeskrifter. I midten af januar (2014), i lutter begejstring over det første indtastningsbidrag udenfra, kom der et til, og ytterligere et da 25 % dækning var nået. Det næste kom da det næste mål om 33,33 % dekning blev nået. Det skete den 4. marts, med to nye kildeskrifter lagt ud: Lengnicks »Jordede Studenter« og »Fynske Studenter 1479–1611«. Det næste mål var selvfølgelig halvvejs. Det blev nået 24. april, med fire nye kildeskrifter. Derefter var målet 2/3, dvs. 66,66 %. Det blev nået 22. juni, med to nye kildeskrifter. Næste var 75 %, som blev nået 24. juli, med et nytt (omfattende) kildeskrift. Ved afskrivningsprojektets fuldførelse (18. oktober 2014) var i alt 16 kildeskrifter publiceret. Der er en vis mulighed for at der kan komme flere. 9. nov. 2014: Legata pastorum 1566-1590. Maj 2015: Kjøbenhavns Universitets Matrikel, bd. I (1611-1667), 1. del: 1611-1642 (som pdf).

Nye artikler om Wibergs og Arends’ præster

En ny side blev oprettet i august 2015, for at kunne præsentere nye og tidligere upublicerede artikler, der bringer resultater af ny forskning om Wibergs og Arends’ præster og deres slægt.
        Under overskriften »Nyt fra kirkebøgerne« findes et nyt koncept, der kan kaldes »kommenterede kirkebogsuddrag«. En systematisk gennemgang af hele eller dele af ældre kirkebøger kan bringe adskilligt nyt om Wibergs og Arends’ præster og deres familier. I det første eksempel fra Ubjerg er alt i kirkebogen, der angår præsterne, nøje afskrevet. Dette danner så grundlaget for beskrivelser af tre præsters familier, hvor det bl. a. kommer frem, at de fem efterfølgende præster gennem 130 år (1607-1737) alle var beslægtede eller besvogrede. Et håb og ønske er, at andre vil benytte samme fremgangsmåde, særligt i pastorater hvor oplysningerne om præsterne i ældre tid er sparsomme.
        Ny overskrift i november 2016: »Småstykker«. Her belyses nogle problemstillinger omkring usikre, men mulige slægtskaber, med begrundelser og ræsonnementer, der er for lange til at indgå på kildelinjerne under den enkelte præst og for korte til at kunde blive en egen artikel.

Supplerende litteratur

Sidst i hvert pastorat findes overskriften »Supplerende litteratur«. Meningen er, at man her kan henvise til litteratur om præstehistorien i det enkelte pastorat og/eller om de enkelte præster. Det vil være til stor nytte for dem, der ønsker at arbejde videre med nye versioner af præstehistorien.

Provste- og bispelister

Jeg har savnet herreds(provsti)- og pastoratshistorie i lidt større grad end det Wiberg havde med, og da særlig provstelister. Særligt før 1700 kan en provsterække ofte sige noget om hvornår en præst sluttede (døde) og en ny kom til et kald, i de tilfælde hvor dette er usikkert. Når alle pastorater i et helt herred nu er færdige, vil det være meget nemmere at lave provstelister. Dette arbejde vil efterhånden blive påbegyndt. Jeg har også savnet bispelister. Også dette vil komme når der bliver tid og lejlighed.

Der er nu (2015) kommet bispelister for alle stifter (undtagen Haderslev), sammen med nogle få provstelister.

Fortsættelsen

Som Wiberg selv skriver i sit forord, er præstehistorien temmelig mangelfuld for tiden før 1660. Mange har tænkt tanken, at man burde udgive en ny og opdateret version af Wiberg, men hidtil er det ikke sket. Den som måske kom længst med dette var Aage Dahl, som faktisk skrev en ny og opdateret præstehistorie baseret på Wiberg. Den er i dag tilgængelig som et maskinskrevet manuskript i Rigsarkivets Håndskriftsamling (XIV N8) i København (hans version af hele Bornholm findes på internettet). Samme sted (XIV N10) findes også resterne af et andet bogprojekt om en ny dansk præstehistorie: »Materialesamling til en ny udgave af Wibergs præstehistorie. Planlagt af overarkivar Bjørn Kornerup og redaktør Povl Engelstoft, på hvis initiativ materialeindsamlingen påbegyndtes ... Samlingen består af 169 kartotekskasser og 5 pakker ...«. I dag er det næppe aktuelt med en ny bogudgivelse. Derimod var en netudgave af Wibergs præstehistorie et langt mere realistisk alternativ, et arbejde som nu er fuldført.

Tekniske oppdateringer og litteraturgennemgang

I første omgang blev der foretaget en teknisk gennemgang for at finde glemte links, samt for bedre at skille mellem links til præsters børn og børnebørn (færdig i marts 2016). En opdatering af oplysningerne om den ældste kirkebog i hvert pastorat blev fuldført efteråret 2014. Derefter står en omfattende litteraturgennemgang for tur (se litteraturliste nedenfor), i første omgang med hovedvægt på tiden før ca. 1700. Med tiden skal også E. Brejls skifteuddrag systematiskt gennemgås.

Rettelser og tillæg. Retningslinier.

Selv om Wibergs fejl måske ikke er så mange, er manglerne derimod store. Wiberg skriver da også selv i sit forord, at han anser præsterækkerne som mangelfulde for tiden indtil 1660. Enkelte korrektioner og tillæg er lagt ind undervejs, og da med mørkeblå farve for at skille dem fra Wiberg og Quistgaard, og med kilder opgivet med blåt på linien under og med link til netudgavens egen referenceliste. Dette vil fortsætte i form af ovennævnte litteraturgennemgang, men det vil også være muligt for interesserede at indsende rettelser og tillæg. Her er nogle generelle retningslinier:

• Alle oplysninger skal være kildebelagte. Med kilde menes noget som direkte eller indirekte viser tilbage til en primærkilde, som f.eks. kirkebog, skifteprotokol eller andre samtidige dokumenter, det man normalt finder i arkiverne. Nygaards sedler og Brejls skifteuddrag er eksempler på sekundærkilder, og er gode som sådanne, fordi de altid opgiver en primærkilde som man da kan undersøge dersom man er i tvivl. Jeg har imidlertid fundet fejl hos dem begge to. For litteraturhenvisninger skal det fremgå om det drejer sig om en bog eller et tidsskrift. Kilder på internettet skal ledsages af link til det specifikke sted (for Nygaards sedler link til det eksakte billede, danske kirkebøger skal have år og opslagsnummer med). Alle kilder som ikke findes på internettet, findes på bibliotek eller arkiv. Et besøg dér, er en givende oplevelse som anbefales!
• Man opgiver aldrig en kilde man ikke selv har set. Det er fordi man da ikke aner hvad den egentlig indeholder, og heller ikke er i stand til at vurdere kvaliteten. Det sker desværre ganske tit, at enkelte ikke forstår ord som »måske«, »kan være«, »tør være«, »muligvis«, »formentlig«, osv., men udelader sådanne ord når man refererer fra en bog eller artikel. Jeg har lidt for ofte set, at rene gætterier er gengivet som fakta. Det er heller ikke sikkert, at en tolkning af en primærkilde er korrekt.
• Afsender er ansvarlig for kvaliteten af oplysningen. Det er med andre ord »afsenderen som har bevisbyrden«, altså, at den som opgiver kilden skal kunne stå inde for, at den faktisk indeholder belæg for det man hævder, og at den direkte eller indirekte viser til en primærkilde. Man overlader ikke det job til andre. I fortsættelse af dette følger logisk, at man aldrig gengiver en tekst man ikke selv forstår fuldt og helt. Også i sådanne tilfælde tilsiger normal folkeskik, at man ikke overlader det job man ikke selv mestrer (eller gider at gøre) til andre.

---

Litteratur som er gennemgået og som skal gennemgås som en del af opdateringen

 

---

Fra forrige udgave af denne side

Er det ikke bedre at lave en helt ny og opdateret version?

Jo, men da er faren stor for at man går i samme fælde, som de der tidligere har forsøgt sig på en ny version: Man bliver aldrig færdig. Der ville antageligt også være stor uenighed om hvilken form en sådan ny version skulle have. På den anden side, det ene udelukker jo ikke det andet. Når Wibergs tekst nu er gjort tilgængeligt digitalt med mulighed for at tilføje opdateringer, er den ikke blot søgbar, det er også en smal sag at kopiere den. Der findes også andre alternativer, hvis man ønsker at opløse forkortelser, udvide og forbedre. Ét pastorat findes her i sådan en opdateret og udvidet version: Lyngå-Skjød – om end kun frem til ca. 1800. Dette er gjort for at vise hvordan en moderne netversion kan fungere.

Her er der lagt vægt på noget af det jeg savner mest hos Wiberg: En oversigt over alle børn og hvor de blev af, ikke blot de der blev præster eller gift med præster. Den faktiske virketid i embedet som sognepræst er med i overskriften for hver præst og der medtages en egen kapellanrække med alle de kapellaner man kender til. Wiberg medtog faktisk enkelte præster som sognepræster selv om de kun virkede som kapellaner. Det er fordi han også regnede et kaldsbrev med ekspektance på et sognepræstembede som starten på embedet, selv om kapellanen døde før den præst han var ment at skulle efterfølge. Det bliver ret forvirrende.

Samtidigt blev det klart hvorfor Wiberg i så stor udstrækning benyttede forkortelser. Internetversionen af Wibergs 16 præster i Lyngå-Skjød er på lidt over en side i udskrift. Den nye version af Lyngå-Skjød, med kun 12 præster (+ tre kapellaner), er på syv sider! Nu er det vel muligt, at jeg i min iver efter at slippe af med alle forkortelser er gået lidt vel langt i modsat retning...

Wiberg havde begrænset adgang til primærkilder. Særligt ser det ud til, at man dengang i liden grad benyttede sig af gejstlige skifteprotokoller. I dag er situationen en helt anden, ved at der findes mængder af skifteuddrag som Erik Brejl (og andre) har gjort tilgængelig på internettet. Det er man selvfølgelig Erik Brejl (og de andre) meget taknemlig for! Efteråret 2013 begyndte der også at komme originale skifteprotokoller på Arkivalier Online (AOL) og i Daisy. Det åbner for mange nye muligheder. Også mange andre primærkilder som f.eks. tingbøger, er efterhånden blevet tilgængelige helt eller delvis på internettet. Selv uden arkivbesøg er derfor mulighederne for at opdatere og udvide Wibergs præstehistorie i dag meget gode.

 

Mange tak til Erik Brejl for hjælp med oversættelse fra norsk til dansk.

---

Initiativtager til og administrator af netudgaven: Randi Rostrup.