Aarhus 1593-1626

Da Meddeleren i Aaret 1868 var i Randers som Deltager i det kirkehistoriske Møde, forærede den ved sin Kjærlighed til fædrelandske Minder hæderlig bekjendte Prokurator, Kancelliraad C. Olsen ham til Benyttelse i Kirkehist. Saml. et originalt Haandskrift, der er af ikke ringe personal- og kirkehistorisk Interesse, og af hvilket et Uddrag derfor her meddeles. Det er et Foliobind uden Titelblad eller nærmere Betegnelse, men Indholdet oplyser noksom, hvad Bestemmelsen har været. M. Jens Gødesen, der i Aaret 1593 blev Biskop i Aarhus, har nemlig ladet om ikke alle, saa dog de fleste af de Studenter, der i hans Tid ønskede Ansættelse i Kirkens eller Skolens Tjeneste i Aarhus Stift, heri indføre en Prøveskrift, der har udgjort en Del af den Examen, som det var paalagt Bisperne at anstille med dem, som attraaede gejstlig Ansættelse i deres Stifter.

Prøveskrifterne bestaa sædvanlig af en ikke sønderlig lang Stil, dansk Text paa den ene Side, og latinsk Oversættelse paa den modstaaende; Indholdet er meget forskjelligt, undertiden er det pastoralt, men ofte er det hentet andensteds fra. Undertiden ser det ud, som om vedkommende Kandidat selv har forfattet Texten (f. Ex. en lille Betragtning over [739] det sidste Søndagsevangelium), men ofte faar man Indtrykket af, at Bispen har læst et eller andet op af en Bog, som han saa har ladet Kandidaten nedskrive, saa godt han kunde, først paa Dansk og siden paa Latin. Undertiden (og især i den første Tid) har Bispen istedenfor anden Prøve ladet vedkommende skriftlig fremsætte sit Andragende til ham; undertiden har han nøjedes med at lade Kandidaten, hvis Dygtighed rimeligvis mundtlig var undersøgt, forfatte og nedskrive en Forpligtelse til Troskab i det Embede, han nu skulde overtage. Ved adskillige har Bispen tilføjet et »non admissus«, og rimeligvis ere endnu flere blevne rejicerede, end dem, ved hvis Prøveskrifter det udtrykkelig er bemærket; thi i det hele give de foreliggende Prøver kun en ringe Forestilling om Dannelsesgraden hos den Tids Præsteemner, om der end er dem, der paa en hæderlig Maade rage frem blandt Mængden.

De Forpligtelser, som en Del Kandidater have skrevet, ere, hvis de skulle gjælde som Ordinationsløfte – og det lader det til –, mærkelige ved deres store Forskjellighed. Det synes at have været vedkommende overladt at love, hvad de selv vilde, kun at Løftet i Almindelighed gik ud paa Troskab i deres Kald og paa sædelig Vandel. Kun en eneste Kandidat (se ndf. 88) have vi fundet, der lover at lære overensstemmende med den augsburgske Bekjendelse. Rektorerne ved Skolerne forpligtede sig almindelig til at fratræde Embedet igjen efter tre Aars Forløb, dersom deres Øvrighed eller Byens Borgere ikke bestemt ønskede deres Forbliven. Deraf forklares tildels den hyppige Vexel. Aarhus Skole synes saaledes i Løbet af en halv Snes Aar at have haft 5–6 forskjellige Rectorer.

I det følgende Udtog ere alle de i Regelen sparsomme personalhistoriske Notitser, som forekomme, medtagne. Naar intet Aarstal er tilføjet, saa findes der heller intet i Originalen. Da Prøveskrifterne osv. imidlertid staa i kronologisk Orden og en Del af dem ere mærkede med Aarstal, saa kan man dog nogenlunde finde sig til Rette i Tiden. Navnene ere her gjengivne saaledes, [740] som de findes i Originalerne, hvor de sædvanlig kun findes i den latinske Form. Oversættelsen vil dog i Almindelighed ingen Vanskelighed have; kun Navnet Johannes eller Joannes volder nogen Uvished; men det kan bemærkes, at man paa hin Tid som oftest gjorde den Forskjel, at man oversatte Hans ved Johannes, og Jens ved Joannes. Enkelte Oplysninger ere af mig tilføjede, indskudte i [ ], andre ere satte som Noter under Texten; det vilde have været let for mig at tilføje flere, hvis det ikke væsentlig kun havde været min Hensigt at give en Forestilling om det foreliggende Haandskrifts Indhold. En Sammenligning med Wibergs og Hundrups personalhistoriske Arbejder om Præster og Lærere vil vise, at de kunne modtage ikke faa Berigtigelser og Tillæg ved de Notitser, som forekomme i det følgende.

Angaaende Haandskriftets Skjæbne kan bemærkes, at det efter Biskop Jens Gødesens Død ikke mere benyttedes paa samme Maade som forhen. Rimeligvis er det kommet i private Hænder, og er blevet anvendt til forskjelligt Brug (bl. a. til Nodebog). I Begyndelsen af forrige Aarhundrede ejede en Mand i Odense det og meddelte den flittige Litterator Albert Thura enkelte Notitser deraf.(2) Derefter ejedes det af den forhenværende Rektor Jørgen Rhode i Aarhus, som man ser af et Brev af 1738 fra Etatsraad P. Fogh paa Ryomgaard til Gram angaaende Slægten Bording(3); endelig har en Litterat ved Navn Mag. Andreas Kønig benyttet det i sine hdskr. Samlinger om Rektorerne i Horsens, og hans Optegnelser ere atter komne C. F. W. Bendz til gode i dennes Bidrag til Horsens lærde Skoles Historie, 1848.

1. Henricus Johannis meddeler Provsten [i Sønder Hald Hd.], at han af Lensmanden og Bispen er samtykt at [741] succedere sl. Hr. Peder i Søby; begjærer derfor, at det maatte tilstedes ham at prædike i Søby Kirke næste Fastelavns Søndag, at Almuen kunde lære hans Gaver at kjende, og han siden forvente et lovligt Kald.

2. Nicolaus Erasmi Oldorphius beder Universitetets Rector om Testimonium, da han var kaldet fra sine Studier til at tjene i det hellige Ministerium.

3. Nicol. Jacobi(4) beder Bispen paa Embeds Vegne at give sit Samtykke til, at han maatte blive Medtjener hos Hr. Seffren i Nærdt, saa fremt han kunde kjendes at være nogenlunde duelig i sin Bog dertil.

4. Seuerinus Georgii f. Oritzleuius, der med Bispens Samtykke var kaldet til at forestaa Skoletjenesten i Horsens, forpligter sig til at vise Troskab og Flid i denne Tjeneste og at fratræde den om tre Aar, hvis det ikke behagede hans Øvrighed, at han længere skulde forestaa den.

5. Dansk og latinsk Prøveskrift af Jacobus Laurentii Arhusiensis. (Bispen har tilføjet: til Tued).

6. Tørchillus Martinius Snedensis meddeler Bispen, at Lensmanden paa Skanderborg har befalet og Sognefolket i Tolstrup og Øretsløff har begjæret, at deres Sognepræst, Hr. Peder Gregersøn Raale i Kattrup, vilde kalde sig en Medtjener, paa det de som andre Sognefolk her i Stiftet til rette Tid kunde nyde deres Tjeneste. Han (»jeg fattige faderløse Person«) beder derfor om at maatte forhjælpes og ordineres til Hr. Peders Medtjener.

7. Wilhadus Nicolai f. Rhandrusiensis, der var kaldet til Rektor ved sin Fødebys Skole, lover Biskop Jens Gødesen at tjene tre Aar i dette Embede, med mindre han imidlertid skulde blive lovlig kaldet andensteds hen.(5) Dat. Randers 12 Maj 1597.

8. Michael Melchioris beder Bispen om at samtykke og ordinere ham til Medtjener i Torning og Karup hos [742] hans Fader, Hr. Melchior, der paa Grund af Alderdom og Sygdom ikke fandt sig »duelig og færdig at udrette, hvad hans Kald og Kirketjeneste kræver« og derfor ønskede en Medtjener.

9. En Student, hvis Forældre vare i Randers Hospital, havde forhvervet velb. Eske Brocks Skrivelse til Bispen, om at han maatte blive Præst i Gimming efter den nu afdøde Hr. Christen. Han tilstaar, at han endnu kun var ung og vel kunde behøve at studere mere; men for sine gamle, trængende Forældres Skyld beder han om Kaldet og lover »med højeste Flid at lægge Vind paa at forbedre sig i sin Bog og at skikke sig i Lærdom og Levned, som det bør en retsindig og tro Evangelii tjener«. (Bispen har tilføjet: non admissus).

10. »Jeg Anders Pedersøn kjendes med egen Haandskrift at have forpligtet mig til hæd. Mand Mester Jens Gødesøn, min Superintendent, at skulle med højeste Flid, af den Naade, Gud vil give, forbedre mig udi min Studering, efterdi jeg ikke er funden saa lærd og duelig at tjene i det hellige Prædikeembede, til hvilket jeg af Guds Forsyn nu er kaldet, og han paa sit Embedes Vegne, for mine fattige Vilkaars Skyld, ved hvilke jeg ikke haver ydermere at studere med, haver samtykt og ordineret mig, og forpligter mig at comparere igjen til Examen uden al Gjensigelse, naar han det af mig begjærendes vorder. Skrevet udi Aarhus Skjærtorsdag Ao. (15)98.« (Bispen har tilføjet: vocatus ad Gimming et Lem).

12. Do. af Bartolus Krog, sacellanus Skanderburg., og af Severinus fil. D. Joh. demortui de Weilby. Den sidste har Vedtegning: non admissus.

13. Do. af Severinus Joannis Quist af Aalsø; af Nicolaus Petri Fogius; og af Johannes, Severini Scribæ fil.

14. Do. af Andreas Christierni Laurbergius – non admissus. [Siden Præst i Refsnæs]. [743]

15. Severinus Katholmius søger om et »lidet Kirkekald«, der nu var ledigt i Hald Herred.

18. Do. af Christophorus Esberni f. Arhusiensis, »hoc tempore non admissus«, i Form af et Brev, dat. Aarhus 9 Januar 1600, til Bispen, hvori vedkommende omtaler, at han for Tiden ikke var funden duelig til Præsteembede, men at Bispen vilde være ham behjælpelig med Midler til at studere videre.

19. Nicolaus Villehadus (Bispen har tilføjet: vocatus Grenaam) har som Prøveskrift givet latinsk Oversættelse af et Brev, dat. Grindaa 16 Maj 1600, fra Menigheden i Grenaa til Bispen, hvori meddeles, at den i Forening med Sognepræsten Hr. Torkild Pedersen smst. havde kaldet nærv. Niels Villadsen til Medtjener og Kapellan, hvorfor de bede Bispen at ordinere ham.

20. Johannes Bartholinus Rhandrusiensis har som Prøveskrift indført et Brev til en fornem Mand ved Navn Sigvardus (vistnok den kgl. Sekretær Sivert Beck): af sin Broder, der var Tjener hos bemeldte Sigvardus, havde han erfaret, at denne havde Vilje til at tage sig af ham; han beder ham derfor enten udvirke en kgl. Anbefaling eller selv anbefale ham til »vor kjære Lensmand« Eske Brock, at han kunde faa et Præstekald, da han fandt det besværligt længer at være i »denne Skoletjeneste«.

21. Petrus Johannis Sallius skriver til Bispen: hans Fader var gammel og svag og trængte til Kapellan; men da Sønnen ikke kunde gjøre sig Haab om at succedere Faderen,(6) og denne ikke formaaede at understøtte ham videre i hans Studier, saa beder han Bispen hjælpe ham til en præstelig Kaldelse.

24. Joannes Joannis Urlevius (Bispen har under hans Navn skrevet: non admissus) forpligter sig til at styre [744] Horsens Skole saaledes, at ingen med Føje kunde klage over ham. Tillige forpligter han sig til ikke at beholde Embedet mere end tre Aar, med mindre Borgerne efter den Tid fremdeles ønskede hans Tjeneste. Dat. Arhusiæ pridie Bacchanaliorum 1601.

25. Otto Lagonis Corvinus skriver til Bispen: Sognepræsten i Skjødstrup, Hr. Peder Andersen, kunde paa Grund af Alder og Skrøbelighed ikke længer forestaa sit Embede, han havde efter godt Folks Raad samtykt Corvinus »at maa begjære et lovligt Kald til samme Sogn«. Denne beder nu om Bispens Samtykke til, at han maatte »være om samme Kald«.

26. Prøveskrifter af Christianus Petri Hveringius, 14 Febr. 1604. (Der er tvende Sæt Prøveskrifter indførte; kun det sidste er dateret. Det første er vel da fra en tidligere Tid, ventelig 1601).

28. Styge Andersen, der med Samtykke af den kgl. Sekretær Sivert Beck og Biskop M. Jens Gødesen var kaldet til Medtjener for Hr. Morits Jespersen i Ørum (skal være Ødum), forpligter sig til Troskab i dette Embede.

29. Erasmus Nicolai Blegindt, hvis Fader Hr. Niels Simensen i Blegind var død, beder Valdemar Parsberg, at han paa Kgl. Maj.s Vegne vilde samtykke, at Sønnen »maatte være om et lovligt Kald til de Sogne, hans sl. Fader fradøde«.

30. Prøveskrifter af Severinus Petri Montanus; af Andreas Ivonis, vocatus ad scholam Hobroensem; af Johannes Joannis Smidstrupius; af Gregorius Johannis(7); af Olaus Petrejus; og af Chilianus Joannes.

Anno 1602.

32. Georgius Matthiæ Middelfardensis har skrevet en Prøveskrift, hvis danske Text lyder: »Efterdi mange fattige Studenter nødes til, og de der fejle Hjælp og Underholdning [745] i deres Studiis, at give sig i Tjeneste med ærlige Adels Folk, enten at de forestaa hos dennem nogen Pædagogi, eller og lade sig i andre ærlige og lovlige Bestilling bruge, da bør dem, som paa samme Hofgaarde skulle tjene, med højeste Flid at vogte sig for hvis grove Synd og Forargelse de se der at ske, være sig Letfærdighed, Overflødighed, Hovmodighed og andre saadanne Laster, som stride imod Guds Vilje og Lov, og forføre mangen uskyldig Sjæl; thi daglig Forfarenhed viser det, at den fordærvede Natur i os lader sig lettelig røre og føre til saadanne Laster og Kjødsens Gjerninger, saa den gamle Lærer sagde med god Skjel: Domesticam habemus omnes ad deteriora propensionem«.

33. Prøveskrifter af Andreas Severini, fil. Dn. Severini de Nykirke in dioecesi Ripensi; af Petrus Johannis Aaleuius; af Severinus Joannis Veylby; og af Johannes Erasmius Barrethinus.

34. Lauritz Jensøn Trane, der var kaldet til at forestaa den lille latinske Skole i Mariager og til undertiden at være Sognepræsten smst. til Hjælp, naar det kunde være Skolen uden Skade og Forsømmelse, lover Troskab i denne Bestilling. Aarhus Tirsdag efter Ascensionis Mariæ 1602.

35. Prøveskrifter (handlende om »denne strænge Landeplage og skadelige Pestilense, hvormed Gud haver søgt os«) af Jacobus Jacobæus Arhusianus, og af Ericus Severinus Hingius.

36. Do. af Christianus Nicolai Randrusiensis. Den danske Text lyder: «Efterdi vi fattige Litterati ikke vide, hvad os fejler, førend vi skulle til at bruge det, da bør os med højeste Flid, den Stund vi have Aar og Tid at studere udi, bevise [os] flittige og samle paa det, vi derefter skulle bruge, paa det vi ikke skulle, naar os betros noget Embede, findes uværdige og ufærdige, og det skal ramme paa os, som Profeten Jeremias truer med og siger: Forbandet er den, som gjør Herrens Gjerning med Falskt«. [746]

37. Do. af Nicolaus Petri Montanus; af Johannes Torchilli f.; af Nicolaus Christianus Rye; af Joannes Joannis Braschius (om den nu aftagende Pest); af Canutus Duropius, factus Pastor ruralis in diœcesi Wibergensi; af Andreas Nicolai f. Manck [muligvis kan der læses: Munck]; og af Laurentius Christierni Mariagrius.

38. Nicol. Spendorpius ansøger Bispen om den Skoletjeneste [i Randers], som Hr. Erasmus Joannis, der nu var kaldet til Præsteembede, hidtil havde forestaaet.

Anno 1603.

39. Prøveskrift af Nicolaus Petri Hors:, vocatus in comministrum a D. Pavlo Schan(derburgensi).

41. Do. af Ottho Christierni; af Nicolaus Johannis Bredallinus; og af Nicolaus Seuerini Rampthius.

42. Johannes Severini, der af Bispen var kaldet »ad functionem scholasticam apud Aarhusienses sustinendam«, lover Troskab i sit Embede som »Ludimoderator«. Aarhusiæ feria 2 Pentec. A^o 1603.

43. Canutus Andreæ Skomstrup, der var kaldet til et Præsteembede, men rejiceret ved Bispeexamen, lover at afstaa fra Kaldet og se at faa sine Kundskaber opfriskede. Aarhusiæ ad vesperas S. Johannis Bapt. 1603.

44. Prøveskrift af Olaus Gronbecchius And. filius; af Torchillus Seuerini – »non admissus«; af Erasmus Michaelis. (Rasmus Michelsen Præst, der var kaldet til «Kirketjener og latinsk Skolemester udi Grindau«, men som havde forglemt en Del af sine Kundskaber, lover at studere og forbedre sig, saa vidt muligt, og stille sig vel i den ham betroede Kirke- og Skoletjeneste. Aarhus 27 Sept. 1603); og af Olaus Christiani Pindius.

45. Et Brev fra Christianus ordingius(8) til Bispen og Kapitlet i Aarhus: han havde studeret to Aar udenlands [747] med Kapitlets Understøttelse; nu ønskede man, at han skulde overtage et Skoleembede i sin Fædreneby. Skjønt han ikke gjerne forlod sine medicinske Studier, ansaa han det dog for urigtigt at afslaa sine Velgjøreres Ønske og indvilgede derfor i for en Tid at overtage den omtalte Skoletjeneste. –Senere har han nedenunder skrevet: «Abdicaturum me officio ad proxime instans festum Paschatos testor manu mea, Christ. Bordingius«.

46. Prøveskrift af Severinus Georgii f. Hierum; af Joannes Nicolai Snedensis, fil. Pastoris Dn. Nic. de Snede; af Stephanus Andreæ, vocatus ad Kragelund, af Joannes Joannis Ripensis, vocatus ad Wære; af Otho Severinius Vincentius; af Torchillus Nicolai; af Nicolaus Erasmi Horsnensis; af Nicolaus Hermolai Randrusiensis; af Nicolaus Petri Fogh; af Samuel Kragius Hauniensis; af Nicolaus Severini Fab., filius D. Severini in Nykirke; af Nicolaus Petrejus Mariagrius; af Joannes Lundum; af Joannes Severini Fogius; af Nicolaus Petrus W. [vistnok den samme, som forekommer 56]; og af Joannes Galthen.

47. P. Theocarus Rhandrusiensis, der med Bispens Samtykke var kaldet til et Skoleembede [i Randers], lover al Troskab i denne tjeneste.

49. Michael Matthiæ f., der ikke havde Testimonium publicum fra Universitetet, lover Bispen at skaffe et saadant inden Pindse, da ingen maatte kaldes til Præsteembede uden sligt Testimonium. VII Id. Apr. 1606.

50. Johannes Canuti Coldorphius, der var kaldet til Rektor i Horsens, lover al Troskab i dette Embede. Penult. Cal. Maji 1606.

51. Prøveskrift af Hieronymus Arnoldi de Fine; af Nicolaus Christiani Hiordzuang; af Joannes Joannis Galthen; af Andreas Seuerini Midiotrajectensis, vocatus ad Mari-Magdalenæ; af Christianus Christiani; af Gregorius Thomæ Rhandrusiensis; af Joannes Pauli Adzleviensis; af Severinus Petri Alburgensis; af Matthias Danielis Kaa; af Petrus [748] Christierni Kaa, collaborator scholæ Rhandrusiensis; og af Gunderus Olai, discip. Rhand. 3 Sept. 1607 (denne sidste skulde rimeligvis være Hører ved Randers Skole, nu da fornævnte Peder Christensen Kaa var kaldet til Præst, og indstillede sig derfor til Prøve hos Bispen).

52. Prøveskrift af Seuerinus Erasmi f. Giessingius; og af Petrus Johannides Rhandrusianus.

53. Biorno Matthiæ Holbæccianus,(9) der var kaldet til Rektor i Randers, lover Troskab i dette Embede. Dcbr. 1607.

55. Nicolaus Christiani, der af Hr. Anders Thomesen, som i omtrent 40 Aar havde været Præst i Holme, og af Beboerne smst. var kaldet til Kapellan hos den gamle Præst, udbeder sig Bispens Samtykke hertil og lover Troskab i Embedet. Han takker Bispen og hans Familie for flere Velgjerninger. Aarhus 24 Okt. 1608. (Et ualmindelig vel skrevet Brev).

57. Christianus Matthiæ f. skriver til Bispen, at hans Fader, Hr. Matz Mickelsen i Holbæk og Udby, paa Grund af høj Alder og Skrøbelighed fandt det besværligt længere at forestaa sit Embede, hvorfor han gjerne vilde afstaa det til Sønnen, saa fremt denne kunde erholde lovlig Kaldelse dertil og forøvrigt fandtes duelig. Bispens Bistand udbedes. 12 Debr. 1608.

58. Prøveskrift af Chilianus Joannis f. Tranius, 8 Id. Mart. 1609; af Fridericus Arnoldi de Fine; af Jacobus Petri Mariagrius, 1609; af Olaus Petri Balle; af Erasmus Hadbergius Christiani f.; af Andreas Christierni Kaaë Randrus.; af Torchillus Nicolai Oelstadiensis; af Hans Albertzøn, Student, der ved Guds Forsyn og lovlig Middel var kaldet at være en Tjener i det hellige Prædike- og Præsteembede; af Æschylus Gyntelbergius(10); og af Joan. Andreæ W. (De [749] sidste to Prøveskrifter tyde paa, at Personerne skulde overtage Lærerstillinger).

59. Severinus Olai Hottersnensis lover Troskab i det ham betroede Præsteembede.

60. Laurentius Johannis Oldorphius »in patriam scholam Arhusiensem vocatus« lover Troskab i dette Embede.

61. Severinus Chiliani f. Saxildius, Søn af Præsten Hr. Kjeld i Saxild, der var død for 11 Aar siden, efterladende 6 Børn, af hvilke nærv. var næstældste, søger om et Skoleembede og lover ved den første Baccalaurpromotion, der holdtes ved Universitetet, at erhverve denne Grad. Marts 1611.

63. Severinus Joannis Soding, der var kaldet til Rektor i Grenaa, lover Troskab i dette Embede.

64. Prøveskrift af Franciscus Joan. Lundom (handler om Krigen med Sverig); af Casparus Pauli, der skulde være Præst og i Prøveskriftet tiltaler sig selv (»expergiscere Caspare!«) og foreholder sig selv, hvad der krævedes for rettelig at forestaa et saadant Embede.

65. Christiernus Georgii Horthersnensis, der var kaldet til et Skoleembede, lover Flid og Troskab i samme. 1 Okt. 1611.

1612.

68. Petrus Christiani Blichfeldius, der var kaldet til Skoleembede »in schola patria« [Aarhus], lover Biskoppen Troskab i samme.

69. Prøveskrift af Joannes Christierni Randrusiensis (skrevet i Paasken); af Georgius Nicolai Engum, der var mødt hos Bispen med Anbefalingsskrivelse fra Knud Brahe, Lensmand paa Bygholm; af Severinus Petri f. Balle; af Holigerus Gabriel Egibergius; af Ericus Johannis Horsnensis.

70. Prøveskrift af Nicolaus Martinæus Lundinus, 18 Maj 1613; af Petrus Hermannus F.; af Nicolaus Petri f. [750]

1614.

71. Prøveskrift af Nicolaus Jacobi Arhusius, 11 Januar; af Matthias Pauli Adslevius, 1614; af Joannes Petri Azenius, postridie dominicæ de bono pastore; af Petrus Lau. Albinus Rh.; af Lambertus Christiani f. Spendorpius, postridie Domin. Trinit.; af Christiernus Matthiæ Rindcopius, 22 Juni; af Nicolaus Christierni Voldom; af Mauricius Joannis collaborator Scholæ Calundburgensis; af Christiernus Thomæ Weringh; af Nicolaus Michaelius Rhan(drus.); af Martinus Laurentii F., hebdom. Dominicæ quartæ Adventus.

1615.

72. Prøveskrifter af Georgius Johann. Rhand. 2 Januar; af Severinus Bartholdi Cneus (Bispen har tilføjet: Lisb.); af Joannes Nicolai Colingius (Bispen har tilføjet: Sams.), die Martis post Lætare; af Laurentius Joannis Aarhus., in septimana dominicæ Exaudi; af Erasmus Nicolai G., pridie Dominicæ de iniqvo dispensatore; af Johannes Erasmi Dallius, in hebdomade 15 Trinitatis; af Matthias Christophori Horsnensis; af Simon Nicolai Blegindius (om Skoletugt); af Michael Petri f. Horsnensis; af Petrus Olai f. Gammelgardius; af Simon Francisci; af Petrus Nicolai Ferslevius.(11)

73. Prøveskrifter af Matthias Petri Krag, factus collaborator scholæ Rhandr., hebdomade secunda a festo S. Paschatos [1616]; af Severinus Ericius; af Christianus Johannis; af Christophorus Danielis Galthenius, factus parochus in Houelherg; af Martinus Christiani Ørre.

74. Laurentius Jonas Coldingius, der var kaldet til Rektor i Horsens, forpligter sig til Troskab i dette Embede.

75. Jens Søffrensøn Ørsted, der af Aarhus Kapitel var kaldet til Locat ved Aarhus Skole, forpligter sig til at tage Baccalaurgraden, saa snart Promotion holdtes ved Universitetet, og derfra at medbringe »et ærligt testimonium eruditionis, vitæ et morum«. Aarhus 19 Oct. 1616. [751]

77. Prøveskrift af Johannes Andreæ Mariagrius; af Severinus Andreæ Grenovius; af Erasmus Erasmi Samsingius (Bispen har tilføjet: Collaborator scholæ nostræ); af Christianus Johannis Aarhusiensis (Bispen har tilføjet: Ludimagister Arhusiensis); af Olaus Martini f. Fabricius (Bispen har tilføjet: vocatus ad Vormsløff); af Simon Joannis f. Lætus, Fielderup; af Niels Thommesøn Randers, in septimana de nuptiis in Cana [1617]; af Laurentius Petri Aarhusius (Bispen har tilføjet: Ordinatus in Sacel. pastoribus nostris Clementinis); af Christianus Svenonius. Barmer, dominica Jubitate (Bispen har tilføjet: Ord. Dño Pavlo de Niim in suffraganeum); af Gothardus Petri f. Azenius, hebd. Cantate (ordinatus in sacellanum Hors.); af Albertus Joannis Aarhusianus, hebdom. S. Pentecostes (Bispen har tilføjet: factus Parochus in Knebel et Olsiøe Molsæ).

78. Olaus Olaides Wortburgius (Sielandus); der af [Lensmanden paa Silkeborg, Christian] Holk var kaldet til Sognepræst i »Lennov« og Dallerup, lover Troskab i dette Embede. 4 Avgust [1617].

79. Prøveskrift af Andreas Jani Cellarius, postridie Dominicæ X Trin.; af Laurentius Erici f., vocatus in suffraganeum a Stubeo(12) Anno 1618; af Severinus Andreæ (successurus defuncto pastori de Gludt).

80. Christianus Petri Thystadensis, der skulde være Konrektor ved Aarhus Skole, lover Troskab i dette Embede.

81. Prøveskrift af Petrus Olai Gammelgardius(13); af Johannes Laurentii Fusingius, vocatus a M. Petro Theochari [i Randers] in symmistam, post dom. 19 Trinit.; af Johannes Abelln Jacobi f. Aarhusiensis; af Andreas Nicolai Sveystorpius, vocatus D. Andreæ de Winding in comministrum; af Nicolaus Pauli Brantzonius Arh. (vocatus ad succedendum in officio Dn. Nicol. Torup de Skioldeleu = Lading-F.-S.). [752]

82. Sueno Johannis Arboe Arhusiensis havde paa Grund af Pesten, som rasede forfærdelig i Kbhvn (1619), maattet forlade Universitetet, hvorfra næsten alle Studenter vare rejste bort; strax efter hans Ankomst til Aarhus var en af Hørerne ved Skolen død; denne Plads søger han nu om og lover al Flid og Troskab, samt at han med det første vil tage Bauccalaurgraden. Andragendet er ualmindelig vel skrevet. (Bispen har tilføjet: vocatus in Collaboratorem scholæ nostræ).

83. Erasmus Severinus Revtherus, der var kaldet til Hører i Aarhus efter den afdøde Ørsted (se 75) lover Troskab i Embedet. [Siden Præst i Skjødstrup].

86. Prøveskrift af Palæmon Amdini, pridie Annunciat. Mariæ A^o. 1620. (Bispen har tilføjet: futurus pædagogus Ebbeltoft. Senere: Apædagogia accitus ad pastoratum in Agri).

87. Do. af Johannes Thomæ Tiestadius (Bispen har tilføjet: in Rect. scholæ Mariager); af Christianus Joannis, admissus ad collaboratorium scholæ patriæ, quæ est Arhusiæ; af Joannes Laurentii Mariagrius, hujus scholæ Aarhusiensis futurus hypodidascalus; af Nicolaus Matthiæ Alb. (Bispen har tilføjet: Accitus in famulit. mihi, completo semestri irediit ad studia); af Severinus Andreæ Morsingius Schyttius, 19 Debr. 1620. (Bispen har tilføjet: missus Hafniâ in Conrectorem nobis).

88. Severinus Jani Harthenius, der den 4. Januar 1621 var kaldet til Præst i Horsens, blev den 24. Jan. s. A. ordineret i Aarhus af Biskop Jens Gødesen. Løfte: »omnem in docendo sedulitatem ac fidelitatem, et ea me docturum nihil aliud quam conforme est sacrosanctæ scripturæ et Augustanæ confessioni, pro gratia, quam concesserit Altissimus, et in vita pie, sancte et modeste victurum me spondeo«.

89. Prøveskrift af Olaus Canuti Ringius, 3 Idus Sextilis 1621; af Joannes Johannis Gronbecchius; af Johannes, Dñi Johannis de Coling filius (repulsam passus); af Christianus Joannis Alburgius; af Christianus Erici f. (vocatus [753] in symmystam pastori de Hingi); af Andreas Petri Malmogius, 12 Juli [1622] (accitus in scholæ [Aarh.] infim. collabor.).

90. Johannes Samuel Horlevius, Præst i Horsens, lover Bispen inden Michelsdag at skaffe sit Testimonium fra Universitetet.

91. Prøveskrift af Michael Andreæ f. (factus collaborator scholæ [Aarh.]); af Simon Nicolai, dominica 1 Adventus (accitus in comministrum Dn. Petro de Galthen); af N. Lassonius, in hebdom. Purif. Mariæ [1623] (ufuldendt, vocatus in dioecesin Ripensem); af Joannes Erasmius Lennoe, in septimana post D. Judica (in ludimagistrum Ebeltofft); af Fridericus Pauli Scandorphius Cimber.

93. Prøveskrift af Christianus Henrici, 12 Sept.; af Joannes Nicolai Storvordus, accitus in comministrum ad Divæ Virginis Arhusii; af Joannes Joannis, collab. scholæ Alburg. vocatus ad parœcias Borup et Hald; af Simon, famulus Spentorphii,(14) post Domin. Misericordiæ [1624]; af Laurentius Barthol. fil. pastoris diœc. Rip., hypodidascalus scholæ Wib. et Baccal., accitus Dn. Martino de Lundom in symmystam, 31 Avgustt.

94. Christianus Nicolai Crogstrupius (Skipper N.s Søn, vocatus ad Par. Randløw), aflægger Præsteløfte.

95. Prøveskrift af Ovenus Christiani Nimtofft, collaborator scholæ Rhand. vocatus ad comministrum Dñi Olai Olai de Rhanders.

Anno Christi 1625.

96. Thomas Johannis, verbi evangelii comminister ad ædem D. Virginis, quæ est Arhusiæ, aflægger Præsteløfte, 19 Jan. 1625.

97. Johannes Johannis Aarslevius, der var kaldet til nederste Lectiehører i Randers, lover Troskab. 23 Juli 1625. [754]

98. Nicolaus Petri Rhanderh., der under den i Randers grasserende Pest var kaldet til en præstelig Betjening smst., lover Troskab i samme, samt at han med det første vilde skaffe sit akad. Testimonium. 3 Avg. 1625.

99. Prøveskrift af Laurentius Joannis Raffn (collab. Scholæ Viburg., M. Petro Theocari Rhandr. in comministrum) in septimana Dom. 9 Trinit.; af Ericus Christiani Paschatius (vocatus ad Parœciam Wium cis Wiburgum).

Anno 1626.

100. Prøveskrift af Joannes Michaelius 22 Febr.; af Clemens Matthiæ; af Nicolaus Thomæ Ferslevius Ericafontanus (D. Thomæ de Liungaa fil., vocatus in collab. scholæ nostræ); af Erasmus Nicolai T. (filius D. Nicolai de Todberg, vocatus ad Rimsøe, Baccal.) post Dominicam sanati Hydropici.

Prøver aflagte af Studenter, der i Biskop Jens Gødesens Tid (1593-1626) søgte Ansættelse som Præster og Lærere i Aarhus Stift.

Ved Holger Fr. Rørdam.