Forside Om netudgaven Artikler Kildeskrifter

 

To eksempler på indhold i Wibergs tekster

 

Selv om Wibergs tekster tilsyneladende forekommer at være korte og knappe, indeholder de alligevel ofte et væld af oplysninger, hvis blot man ved, hvordan teksten skal tolkes (hvilket i øvrigt fremgår af Wibergs forord). Inkluderer man også de personoplysninger der skjuler sig bag linkene, og nogle gange også præsten før og efter, får man alle de oplysninger frem, der vises i de to følgende eksempler:

 

Præst nr. 17 i 213. Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt.

Præst nr. 17 i 213. Eggeslevmagle, Vester Flakkebjerg herred, Sorø amt.

Seyer Mahling Beyer var sognepræst i Eggeslevmagle fra udnævnelsen den 25. april 1788 og til han som jubellærer gik på pension den 20. maj 1835. Han var født i Glumsø den 11. august 1741 og døde i Eggeslevmagle den 30. maj 1840, næsten 99 år gammel. Hans forældre var magister Peder Grove Valentinsen Beyer (1707-1790), sognepræst i Glumsø og Bavelse, og hans første hustru Anna Margrethe Fogh fra Aalborg. S. M. Beyer blev immatrikuleret ved Københavns universitet fra latinskolen i København i 1761 og aflagde sin teologiske embedseksamen i 1763. I 1767 blev han lærer ved Frue kirkes skole i København. Hans første præsteembede var i Bringstrup og Sigersted (Alsted herred, Sorø amt), hvortil han blev udnævnt den 15. juli 1768, kaldet med succession, dvs. med løfte om at efterfølge forgængeren Peder Danchel Frederiksen West, når denne døde eller af andre grunde fratrådte. Denne gik på pension samme år, men døde først i 1789. Beyer blev ordineret den 23. november 1768. Her virkede han som sognepræst i 20 år, indtil han den 25. april 1788 blev kaldet til Eggeslevmagle. I 1798 blev han provst i Vester Flakkebjerg herred. Han opnåede den 13. august 1813 at få »Rang med Amtsprovster« og blev Ridder af Dannebrog den 31. juli 1815. Ved sit jubilæum (som jubellærer, efter at have været præst i 50 år) den 23. november 1818, fik han et guldbæger af menigheden. Han blev Dannebrogsmand den 23. maj 1835. Han omtales som »en uegennyttig og kærlig hyrde, mild og blid«. Hans publicerede skrifter er omtalt i Worms Lexicon over lærde Mænd, bd. 3, side 65, i Nyerup og Krafts Litteraturlexicon, bd. 1, s. 59 og i Erslevs Forfatterlexicon bd. 1, s. 118, samt i samme værks supplement bd. 1, s. 135.
            S. M. Beyer var gift to gange. Hans første ægteskab blev indgået den 5. oktober 1770 med Vilhelmine Augusta Hopmann, døbt i København den 2. september 1745, død i Bringstrup den 11. februar 1783, datter af Levin Hopmann, i 1745 fuldmægtig hos grev Reventlow, siden skræddermester, og hustru Regine Møller. De fik 3 sønner og 5 døtre. Han blev gift anden gang i 1785 med Frederikke Lovise Fugl, født den 23. november 1741, død i Eggeslevmagle den 4. august 1810, datter af justitsråd Rasmus Fugl, amtsforvalter i Roskilde. De fik en søn. Ingen af hans børn blev præster eller præstekoner, (men en datterdatter af første ægteskab, Frederikke Lovise Harder, blev gift med Jacob Vallentin, præst nr. 13 i Spentrup og Gassum, Randers amt).

 

Præst nr. 11 i 1340. Virring og Essenbæk, Sønderhald herred, Randers amt.

Præst nr. 11 i 1340. Virring og Essenbæk, Sønderhald herred, Randers amt.

Frederik Pedersen Berg var sognepræst her fra 1768 og til sin død 4. november 1787. Han var født i Kristiansand i Norge den 16. maj 1717 af forældre skipper Frederik Pedersen Berg og Anna Toftdal. Han gik i Helsingør skole og blev immatrikuleret derfra til Københavns universitetet i 1738. Han aflagde sin teologiske embedseksamen den 28. september 1744 med karakteren haud. Samme år blev han hører (lærer) ved latinskolen i Randers. Han fik ekspektance (ventebrev) på sognepræstembedet i Virring og Essenbæk den 3. november 1747, blev kapellan 1748 og ordineret dertil den 14. juni. Hans forgænger Niels Brunow levede endnu i mange år, og først i 1768 resignerede han (tog sin afsked) og overlod embedet til sin eftermand Berg, som da forlængst var blevet hans svigersøn. Berg overtog samtidigt embedet som provst over Sønderhald herred, et embede han beholdt til sin død. Hans publicerede skrifter er omtalt i Worms Lexicon over lærde Mænd, bd. 1, side 97 og i Nyerup og Krafts Litteraturlexicon, s. 54.
            F. P. Berg blev gift i Virring den 11. november 1748, kun tre måneder efter at han var blevet ordineret til kapellan, med sognepræstens datter Hylleborg Cathrine Nielsdtr. Brunow, født i Virring den 25. februar 1727, begravet samme sted den 27. maj 1789. Hendes forældre var Niels Bertelsen Brunow (1696-1774), sognepræst her og Maren Andersdtr. Haasum (1689-1762). Parret fik 8 sønner og 3 døtre. Af disse blev tre sønner sognepræster, nemlig Frederik Bartholin Berg, som blev faderens efterfølger i Virring og Essenbæk, Niels Berg i Vivild og Vejlby og Michael Andreas Fosie Berg i Vester Åby og Åstrup på Fyn.

 

 

Ved R. Rostrup.