Forside Forkortelser Wibergs kilder Original

Tillæg til Wibergs forkortelser har blå skrift.

Forord

Hensigten med dette Skrift er, at levere en Samlet Oversigt over den evangelisk-lutherske Geistlighed i Danmark, eller over Præsterne i alle faste, underordnede geistlige Embeder Siden Reformationen.
Jeg har derfor først stræbt, at anføre alle Embeder, Som ere eller have været; dernæst at faae Rækkerne for de enkelte Embeder tilveiebragte saa fuldstændige og nøiagtige, som muligt; hvilket ved mangfoldige Embeder har medført, i det Mindste for mig, uoverkommelige Vanskeligheder, hvad angaaer den ældste Tid indtil Midten af det 17de Aarhundrede; men Som derimod er lykkedes mig overalt fra den Tid, med hvilken de saakaldte „Ministeriets Serier” begynde, eller omtrent fra Souverainitetens Indførelse.(1) Fremdeles har jeg søgt, at give en Udsigt over de enkelte Præsters Personalia, nemlig hvor, naar og af hvilke Forældre de ere fødte, naar og hvorfra de ere blevne Studenter, naar og med hvilken Charakteer de bleve theol. Candidater, om de have taget academiske Grader (Baccalaurgraden er ikke medtagen); de forskjellige Embedsstillinger, i hvilke de have virket; om de have havt Titler, Rang og Ordener o. s. v.; om de have stiftet Legater; fremdeles om deres Ægteskaber og Antallet af deres levendefødte Børn.
Særligen har jeg havt min Opmærksomhed henvendt paa, saavidt muligt at fremstille Geistlighedens indbyrdes Slægtsskabsforbindelser, hvilke i ældre Tider vare saa vidtudbredte, at Præsterne paa visse Egne dannede ligesom een stor Familie. Dette troer jeg at have opnaaet paa en nem Maade ved Henviisninger til Sønnerne og Svigersønnerne og fra Sønnerne og Døttrene tilbage til Fædrene, saaledes at man vil kunne forfølge Slægtskabet i saavel nedstigende som opstigende Linie. Hvor det lod sig gjøre, har jeg ogsaa paa en human Maade leveret korte Skildringer af Præsternes Personligheder, samt meddeelt andre, dem eller Embederne vedrørende, Efterretninger, som forekom mig mærkelige.
Anordningen er i Hovedsagen den samme, som er brugt i tredie Afdeling af „Ny geistlig Stat”.
1. Først anføres nemlig Embedets Numer med Angivelse af Herred, Amt og Stift og af de specielle Kilder, hvilke ere benyttede, samt i Anmærkninger hvad der videre er at erindre om det med Hensyn til Forandringer, Omannecteringer, Præstegaardens Beliggenhed udenfor Kirkebyen o. s. v.; Pg. el. Pgd. = Præstegaard; K. = Kirke; Kgd. = Kirkegaard; Kl. = Kloster; Kbg. = Kirkebog; Rescr. = Rescript; Fdn. = Forordning; S., S. i K. = Serie, Serie i Kirken; f. T. = for Tiden; indv. = indviet.
2. Derefter anføres Numeret for den enkelte Præst og Tiden, paa hvilken han er beskikket i Embedet; hvorved bedes bemærket, at naar i 16de eller 17de Aarhundrede Tiden ofte ikke engang tilnærmelsesviis kjendes, udtrykkes dette ved resp. 15 . . eller 16 . .; kjendes den derimod tilnærmelsesviis, antydes det derimod ved c. (circa, omtrent) foran Aarstallet. Et omklamret Tal tilkjendegiver, at Præsten da var i Embedet; en Datum uden videre Tilføining betegner den kongelige Udnævnelse eller Stadfæstelse; k. = kaldet; voc. = voceret (lat.), dss. kaldet; o. = ordineret; i. = indsat; E. f. B. = Ed for Biskoppen; adj. = adjungeret (ansat som hjælpepræst eller kapellan); Conf. = Confirmation; Disp. = Dispensation; Aldersdisp. = Aldersdispensation; const. el. c. (foran Bogstav) = constitueret; o. s. D. = ordineret samme Dag; Ord. Till. = Ordinations Tilladelse; s. A. = samme Aar; s. D. = samme Dag. En Stjerne ved et Aarstal viser, at Vedkommende var kaldet paa Succession; 2 Stjerner tilkjendegive, at han var kaldet til adjunctus et Successor eller cum spe successionis.(2)
3. Fremdeles angives i den første fremhævede Klamme Præstens sidste Embedsstilling, forinden han beskikkedes i den her anførte, med Angivelse af Tiden; hvorved bliver at bemærke, at, hvis han tilforn var Sognepræst bliver blot Pastoratets Navn anført; p. Cap. = personel (personlig) Capellan i; p. Cap.* = personel Capellan her; r. Cap. = residerende Capellan eller (før 1742) Sognecapellan; Capellan p. l. = Capellan pro loco (= r. Cap.); Cap. p. p. = Capellan pro persona (= p. Cap.); Fp. = Feltpræst; Fpr. = Feltprovst; Chinap. = Præst paa et Skib, som seilede til China; Skp. = Skibspræst; Pestp. = Pestpræst, dvs. en saadan, som hjalp til i Kjøbenhavn i Pestens Tid, hvorfor saadanne Præster ogsaa benævnedes Assistentpræster; Cabp. = Cabinetspræst; Hofp. = Hofpræst; Slp. = Slotspræst; Hospp. = Hospitalspræst; d. P. = dansk Præst; t. P. = tydsk Præst; Aftensangsp. = Aftensangspræst; (d. d. R. = den danske Regjering; d. t. R. = den tydske Regjering); Miss. = Missionær; Cat. = Catechet; Rtr. = Rector i; Crtr. = Conrector; Lect. = Lector; Hør. = Hører i eller ved den Skole (Collega); Adj. = Adjunct(3); D. p. C. = Decanus paa Communitetet; V.-D. p. C. = Vice-Decanus paa Communitetet; Aman. = Amanuensis eller Famulus(4) hos Biskoppen i; Skllrr. = Skolelærer; Instit. = Institutbestyrer; Sk. = Skole; Dgsk., Drgskl. = Drengeskole; Pgsk. = Pigeskole; Bgrsk. = Borgerskole; Kksk. = Kirkeskole; Cant. = Cantor; Ksgr. el. Kksgr. = Kirkesanger; Inf. = Informator. De forskjellige Stillinger, som p. Capellan eller Adjunct, anføres i Reglen samlede i denne Klamme.
4. Derpaa følger Præstens fulde Navn; her bedes bemærket, at Betegnelserne: F. S.; F. Sts. el. Steds.; F. Bdr.; F. Bds. el. Bdrs.; F. Sstrs. foran Navnet vise, at vedkommende var Formandens Søn eller Stedsøn eller Broder, Brodersøn eller Søstersøn. En stor Stjerne ved Enden af Efternavnet betegner, at Præsten blev Jubellærer,(5) en mindre Stjerne,(6) at han døde i Jubelaaret, eller at det er uvist, hvorvidt han havde tjent i 50 Aar. Tiden er her regnet fra den første offentlige Ansættelse, altsaa ogsaa som Rector, Hører, Adjunct, Skolelærer o.s.v.; Naar der efter Navnet staaer „af ” ved et Pastorats Navn, viser dette, at Præstens Fader var eller var sidst i dette Embede; f. = født; d. =døbt (O. P. = Ordinations Protokollen); F. = Fader; M. = Moder; St. = Student; St. N. N. dvs. Student, dvs. immatrikuleret ved Københavns Universitet fra den Byes Skole; altsaa f. Ex. St. Kbh. = Student fra Frue Skole eller, som den nu kaldes, Metropolitanskolen; St. pr. = Student ved privat Dimission; Bacc. = Baccalaurgrad; Sem. = Seminar, Seminarist; Bgdsk. = Borgerdydskole; v. W. = von Westens Skole el. Institut i Kbhvn.; C. = Cand. theol. Betegnelserne for Charaktererne ere de sædvanlige [dvs. l. = laudabilem (rosværdig), h. = haud illaudabilem (ikke urosværdig), n. = non contemnendum (ikke at foragte)], hvortil endnu komme de forhen brugelige: mediocr. = mediocriter; illum (scil. accipimus); Lic. th. = den theologiske Licentiatgrad; P. = Præst; Sp. el. Spst. = Sognepræst; Pr. = Provst; Apr. = Amtsprovst; Stpr. = Stiftsprovst; R. m. Apr. = Rang med Amtsprovster; R. m. Kbh. Spr. = Rang med Kjøbenhavns Sognepræster; # = entlediget; altfaa f. Ex. # Pr. = entlediget som Provst; Cons.-Rd. = Consistorialraad; Cons.-Ass. = Consistorial-Assessor; tit. el. t. = titulær (dvs. indehaver af en titel, men uden tilsvarende embede); en sædvanlig Klamme om en anført Stilling betegner, at Kaldelsen gik tilbage, eller at, hvis den Paagjældende var kaldet paa Succession (stjerne ved Aaret), kom han dog ikke i Embedet. Præster, som døde, forinden de tiltraadte et Embede, ere dog anførte paa det sidste Sted.
5. Endvidere anføres, hvad der vides om Præstens Ægteskab eller Ægteskaber og om Antallet af hans levendefødte Børn; hvorved maa mærkes, at ~ betyder gift med eller viet til; 1 ~ = første Gang gift o. s. v.; trol. = trolovet; Bev. = Ægteskabsbevilling; sep. = separeret; O. = ugift; ogsaa ved Hustruen tilkjendegiver et „af ” med et Pastorats Navn, at hun var Datter af en Præst i det nævnte Embede, hvor Forældrene da ville kunne findes. F. el. Fmd. = Formand, Forgænger; F. D. = Formandens Datter; F. Stdtr. = Formandens Steddatter; F. E. = Formandens Enke; E. e. = Enke efter; F. Sstr. = Forriges Søster; H. = Hustru; Br. = Bryllup; B. = Barn eller Børn; S. = Søn eller Sønner; D. el. Dtr. = Datter eller Døttre; Bdrdtr. = Broderdatter; Sstrdtr. = Søsterdatter; Dtrdtr. = Datterdatter; B. B. = Børnebørn; B. B. B. = Børnebørnsbørn. Etm. = Eftermand. Forsaavidt det vides, at nogen af Sønnerne ere bleven Præst eller nogen af Døttrene Præstekone, vises ved Anførelsen af Sønnens eller Svigersønnens Navn hen til det Pastorat, i hvilket samme sidst var ansat; hvorved bedes bemærket, at Sønnens første Fornavn anføres heelt, men Efternavnet kuns med Begyndelsesbogstavet, forsaavidt som Efternavnet var det samme som Faderens. (I Netudgaven er tilsvarende taget med ogsaa for Børnebørn, hvor en Sønnesøn, der blev Præst eller en Sønnedatter, der blev Præstekone, er sat i Parentes). Det bedes ogsaa vel bemærket, at den Præst, som har tjent paa flere Steder, findes, hvad Personalia angaae, paa det sidste Sted i chronologisk Orden, hvortil der i den sidste Klamme findes Henviisning.
6. Denne sidste ligeledes fremhævede Klamme indeholder nemlig Præstens Afgang fra Embedet, samt hvad der iøvrigt vides om ham, hvorved bedes erindret, at, hvis han blev befordret til et andet Præstekald, findes Tiden og Pastoratets Navn anført; hvis han er bleven flere Gange forflyttet, findes, som anført, tillige en Henviisning til det sidste Sted; † = død; † P. = død af Pest; † m. p. (lat.: manu propriæ) = død for egen hånd, dvs. selvmord; † mente captus (lat.) = svækket paa forstanden, sindssyg; b. = begraven; Lgst. = Ligsteen; Eptph. = Epitaphium; altsaa at en Ligsteen eller et Epitaphium findes eller tidligere har været i Kirken; naar det vides, at Præstegaarden er brændt, antydes det ved: Pg. br. Har Præsten været Jubellærer og findes som saadan anført i Giessings eller Treschovs Skrifter om disse, betegnes dette ved: G. eller T. Ligeledes anføres Stedet, hvor en Præst findes i et eller flere Litteratur- eller Forfatterlexiconer, nemlig W. = Worms Lexicon over lærde Mænd; N. = Nyerups og Krafts Litteraturlexicon; E. = Cancelliraad Erslevs Forfatterlexicon; E. S. = Supplementet til dette Værk; Hr. = Herr, Hr. foran et navn betød i gammel tid, at vedkommende beklædte et gejstligt embede; Jub. = Jubellærer, Jubileum; Pdkst. = Prædikestol; Bkrd. = Jens Bircherod (1658-1708), Biskop i Aalborg Stift, hans Dagbøger; Dgbg. = Dagbog; S. = Side.
Ved Titler og Ordener bruges de i Statshaandbogen almindelige Forkortelser og Betegnelsesmaader, af andre Forkortelser med Hensyn til Embeder og Stillinger, foruden de anførte, bedes især følgende bemærkede: Bgmstr. = Borgemester; Bfgd. el. Byfgd. = Byfoged; Hrdfgd. = Herredsfoged; Hsfgd. = Huusfoged; Bkdmr., Brkdmr. = Birkedommer; Cmcrd. = Commerceraad; Cclrd. = Cancelliraad; Ccl.-Ass. = Cancelli-Assessor; Cfrrd. = Conferentsraad; Dr. = Doctor; Prof. = Professor; Kbmd. = Kjøbmand; Hdmd. = Handelsmand; Bgr. = Borger; Ldmd. = Landmand; Bde. = Bonde; Gdmd. = Gaardmand; Gdfstr. = Gaardfæster; Hsmd. = Husmand; Inds. = Indsidder, d.s.s. Inderste = gift ell. ugift person af landalmuen, der bor til leje hos en gaardmand ell. husmand, og som (uden at have fast tjeneste hos denne) har sin egen husstand; Propr. = Proprietair; Gdeier. = Gaardeier; Forp. = Forpagter; Forst. = Forstander; Best. = Bestyrer; Forv. = Forvalter; Proc. = Procurator; Assr. ell. Ass.= Assessor; Adv. = Advocat; -skrvr = -skriver; Rdmd. = Raadmand; Brbr. = Brændeviinsbrænder; Kmr.-Ass. = Kammerassessor; Kmrd. = Kammerraad; Kmhr. = Kammerherre; Etrd. = Etatsraad; Ghmrd. = Geheimeraad; Gjæstg. = Gjæstgiver; Apoth. = Apotheker; Gtnr. = Gartner; Chir. = Chirurg; Phys. = Physicus (Læge); Gross. = Grosserer; Kmjkr. = Kammerjunker; Hospforst. = Hospitalsforstander; Instit. = Institutbestyrer; Farv. = Farver; Bgbdr. = Bogbinder; Contr. = Controlleur; Tldr. = Tolder; Skfrr. = Skibsfører; Skvrdr. = Skovrider; Adm. = Admiral; Cpt. = Captain; Maj. = Major; Lieut. = Lieutenant (Løjtnant); Kass. el. Kassr. = Kasserer; Org. = Organist; Insp. = Inspecteur; Urtkmr. el. -krmr. = Urtekræmmer; Drctr., Dirctr. = Directeur; Kgrd. = Krigsraad; R.* = Ridder af Dannebrog; D.-M. = Dannebrogsmand; C.* = Commandeur af Dannebrog; Db. = Dannebrog; S. K. = Storkorset af Dannebrog. Desuden mærke man sig følgende Forkortninger: Bibl. = Bibliothek; Coll. = Collegium; Comm. = Commissair; Rgmt. = Regiment; Inf.-Rgmt. = Infanteri-Regiment; Jfr. = Jomfru.
Med Hensyn til Byers, Sognes og Steders Navne bedes bemærket, at jeg har gjort mig til Regel, at følge Skrivemaaden i Etatsraad Traps Beskrivelse. Afvigende gjængse Skrivemaader findes anførte i Parenthes. Følgende ere de vigtigste Forkortelser af Byers og Steders Navne: Kbh. = Kjøbenhavn; Chrhvn. = Christianshavn; Chrbg. = Christiansborg; Fdhvn. el. Frdhvn. = Frederikshavn; Fdbg. = Frederiksborg; Roesk. = Roeskilde; Helsing. = Helsingør, og saaledes bortkastes Endelsen ,,ør”; Slag. = Slagelse; Hlh. = Herlufsholm; Svdbg. = Svendborg; Vordingbg. el. Vdbg. = Vordingborg, og paa samme Maade forkortes overalt Endelsen ,,borg”; Nykjøb. = Nykjøbing, og saaledes udelades altid Endelsen ,,ing”; Ass. = Assens; Od. = Odense; Bog. = Bogense; Middelf. = Middelfart; Fred. = Fredericia; Kold. = Kolding; Aarh. = Aarhuus; Rand. = Randers; Sl. = Slesvig; Fær. = blandt Færøerne; Isl. = paa Island; Gr. el. Grld. = Grønland; N. = Norge; S. = Sverrig o.s.v.; S. = Sjælland; F. = Fyen; J. = Jylland; S. = Sogn; Pr. = Provsti; K. = Kirke; L. = Lille; Slk. = Slotskirke; H., HH. el. H.H.= Herred, Herreder; A. = Amt; Gd., Gde. = Gaard, Gaarde; M. = Mølle el. Møn; N. = Nørre; Inst. = Institut; S., Sdr. = Sønder; St. = Stift; St. (foran Stedsnavn) = Store; St. (foran Personnavn) = Sankt; ss. = sammesteds; V. = Vester; Ø. = Øster.
Maal og Vægt: Dlr., Dr. = Daler; Rd., Rdl., Rdlr. = Rigsdaler; Sld., Sldlr. = Sletdaler; Td./Tdr. = Tønde/Tønder (Hulmål); Fdg. = Fjerding (= ¼ Tønde); Htkn. = Hartkorn (værdibetegnelse som grundlag for skat af rug og hvede, iblandt også byg, men ikke havre); Lpd. = Lispund; Pd. = Pund; Skp. = Skippund (Vægtenhed) el. Skæppe (Hulmål); Skpr. = Skæpper (Hulmål for korn og andre tørre varer).
Andet: c. (foran Tal) = circa; chrl. = christelig; d. = den eller dansk; e. = efter; f. = for; kgl. = kongelig(e); lglds. = ligeledes; m. = med; p. = paa; sl. = saaledes; t. = til eller tydsk; till. = tillige; v. = ved; S., Sdg. = Søndag; Trin. = Trinitatis; P. = Paaske; s. D. = samme Dag; s. = samme.

Noter

(1) Med »Souverainitetens Indførelse« menes indførelsen af enevælden af Frederik 3. i 1660.
(2) »Adjunctus et Successor eller cum spe successionis«. Kapellan eller medhjælper med løfte (ofte i form af et kongebrev) om at efterfølge sognepræsten, eller »cum spe«, »med håb om« at efterfølge samme.
(3) Med Adjunkt menes her medhjælper, vanligvis i skolen, men også i blandt om ordinerede kapellaner.
(4) Med Amanuensis eller Famulus menes her sekretær eller kontorist (vanligvis hos biskoppen). Det var ikke et gejstligt embede. Det kunne også benyttes om en student, der assisterede en professor ved forelæsninger.
(5) »Jubellærer« er en hæderstitel for præster der har virket i en gejstlig stilling i 50 år eller mere.
(6) Denne mindre stjerne er i netudgaven erstattet med tegnet °.

 

 

De til dette Skrift benyttede almindelige Kilder ere i Hovedsagen følgende:
Treschovs danske Jubellærere (T.).
Giessings Do. Do. (G.).
Cpt. Lengnicks Genealogier over adelige og borgerlige Familier og saa mange andre Stamtavler, som jeg har kunnet overkomme.
Bircherods Dagbok (Bkrd. Dgbg.).
Helveg: Den danske Kirkes Historie efter Reformationen (H. d. Khist.).
Kirkehistoriske samlinger (Khist. Saml.).
Nye Kirkehistoriske samlinger (N. khist. Saml.).
Historiske Aarbøger, B. 3, hvori findes de evang. Biskopper i Danmark (Hist. Aarbgr.).
Worms Lexicon over lærde Mænd (W.).
Nyerups og Krafts Litteraturlexicon (N.).
Cancelliraad Erslevs Forfatterlexicon og Supplement til samme, som især har været en rig Grube (E. el. E. S.).
Overlærer Hundrups forskjellige personalhist. Skrifter og desuden hans fortræffelige Manuscript om Magistre (H. M.).
Erlandsen: Den nordenfjeldske Geistligheds Historie.
Alb. Hatting: Bergens Præstehistorie.
Fallesens Magazin og Nyt Magazin for Religionslærere.
Sammes: Theol. Maanedsskrift (F. Mag.).
Baden: Kjøbenhavns Universitets Journal.
Engelstoft: Universitets- og Skole-Annaler.
Selmer: Academiske Tiender.
Samme: Necrologiske Samlinger (S. Necrol.).
Tauber: Samling af biografiske Notitser over Disciple fra Aalborg Skole.
Dahl: Hist. Efterretninger om Frederiksborg lærde Skole.
Melchior: Hist. Efterretninger om den frie adelige Skole Herlufsholm.
Bendz: Bidrag til Horsens Skoles Historie.
Mülertz: Hist. Efterretninger om Nyborg lat. Skole.
Flemmer: Do. Do. om Randers Skole.
Thorup: Blandede Efterretninger angaaende Ribe Cathedralskole.
Do. Historiske Efterretninger om Ribe Skole, H. 1, udgivne af Provst Thorup.
Bloch: Bidrag til Roeskilde Domskoles Historie.
Suhr: Hist. Efterretninger om Vordingborg Skole.
Rothe: Om de kjøbenhavnske Kirker.
Vedel-Simonsen: Bidrag til Rugaards Historie.
Samme: Do. Elvedgaards Historie.
F. Barfod: Danmarks geistlige Stat.
Hertz’s geistlige Stat.
Etatsraad Traps statistisk-topographiske Beskrivelse over Danmark og Slesvig.
Kirkelig Statistik over Slesvig Stift.
Collegial- og Departementstienden.
Af de specielle Kilder for de enkelte Kald, som ere anførte ovenfor ethvert og af hvilke naturligviis mange tillige kunne betragtes som almindelige, ere følgende de vigtigste:
Pastor Anders Hansen Nielsens fortræffelige Samlinger til Viborg og Aalborg stifter (A. H. N.).
Vahls Stifts-Calender for Aalborg Stift (V.).
Ministeriets Serier i 3 Afdelinger (M. S.).
En Fortegnelse over Præster i Aalborg stift, gunstigst laant mig af Dr. og Prof. Biskop Engeltoft (E. M.).
Et Manuscript fra det store kongelige Bibliothek, hvori findes Rækker for Aalborg Stift og en Deel af Aarhuus Stift (M. Nr. 497.).
Biskop Jacob Madsens Visitatsbog (J. M.).
Professor, Rector Bircherods Manuscript om Fyens Stift (B.M.).
Et Manuscript om Præster i Middelfart og i Vends Herred, formodentligen hidrørende fra Pastor T. Melbye i Middelfart (M. M.).
Poulsons Catalogus over Præster i Aarhuus Stift (P.).
Pastor A. Kønigs Samlinger til Ribe og Aarhuus stifter, samt til Kjøbenhavn (K.).
Serier fra Pastoraterne. Da vi skylde Captain Lengnicks rastløse Bestræbelser og ufortrødne virksomhed disse, har jeg kaldet dem Lengnicks Serier (L. S.); en Stjerne over S. betegner, at de ere benyttede eller eies af mig; naar en saadan Serie er forskaffet af mig, benævnes den Lengnicks Serie ved Wiberg (L. S. v. W.).
En Fortegnelse over Præster i Sjællands Stift af F. Algreen-Ussing (U.).
Lengnicks personalhist. Bidrag, vedrørende Danmarks og Norges Geistlighed, 4 trykte og 3 skrevne Hefter; Tallet betegner Bidragets nummer i Samlingen (L. P. B.).
Manuscriptet Nr. 486 i den Kallske Samling paa det store kgl. Bibliothek, indeholdende en Samling til den sjællandske Presbytereologie (K.M.).
Pastor Lakmanns Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse angaaende gamle og nye mærkværdige Ting i Kjøbstæderne og paa Landet (Lkm.).
En Samling Indberetninger fra Præster i Aarhus Stift fra 1773 (Aarh. M.).
Serier i Kirkerne (S. i K.).
Pastor J. Barfods den falsterske Geistligheds Personal-Historie (B. F. G.).
En Samling Indberetninger fra 1755 og flere Aar af Præster i Fyens Stift paa det kgl. Bibliothek (F. M.).
Hertz’s Efterretninger, navnligen de i samme meddeelte Rækker (H.).
Indberetninger fra Præster i Ribe Stift fra Midten af forrige Aarhundrede (R. M.).
Et Manuscript i den Kallske Samling paa det store kgl. Bibliothek angaaende Præster i Ribe Stift (M. Nr. 502).
Biskop J. C. Blochs den fyenske Geistligheds Historie, udgiven af Næraae (Bl. f. G.).
Musenii Catalogus over Præster i Sjællands Stift fra Midten af det 17de Aarhundrede (Nr. 2990 i den gamle Samling paa det store kgl. Bibliothek) (M.).
Dr. O. Nielsens Beskrivelse over Skadst (Skads) Herred (O. N. Sk. H.).
F. Algreen-Ussing: Beskrivelse over Arts Herred (U. A. H.).
Pastor Paludans Manuscript over Præster i Aalborg Stift fra Midten af forrige Aarhundrede paa det kgl. Bibl. (P. M.).
Pastor Paludans Møens Beskrivelse (P. M. B.).
Provst A. K. Holms Manuscript over Kjøbenhavns Præster paa Fyens Stiftsbibl. (A. K. H.).
Danske Samlinger for Historie o.s.v. (D. S.).
Farstrups & Axelsens Dagbøger, udgivne af J. Becker (F. & A.).
Bornholms Beskrivelse af Thura (B. B.).
Hübertz: Om Ærø (H. Æ.).
Sammes Aktstykker til Bornholms Historie (H. Aktst.).
Jonges Beskrivelse af Kjøbenhavn (J. Kbh.).
Thuras Beskrivelse af Amager (A. B.).
Brask: Vemmetoftes Historie (B. V.).
Rhode: Samlinger til Haderslev Amts og til Lolland-Falsters Historie, sidstnævnte udgivne af Pastor Friis (Rh.).
Gaarmann: Om Veile.
Wilse: Om Fredericia.
Fyhn: Efterretninger om Kolding.
Galthen: Om Ribe.
Begtrup: Om Svendborg.
Friis: Om Skjelskør.
Hertels Beskrivelse over Aarhuus Domkirke.
Beyers Beskrivelse over Bringstrup og Sigersted Sogne.
Sammes Do. over Egeslevmagle Sogn.
Boesen: Helsingørs Beskrivelse.
Paludans Beskrivelse over Kallundborg.
Reiersen: St. Bents Kirke i Ringsted.
Becker: St. Mortens Kirke i Nestved.
West’s Tale ved Indvielsen af St. Peters Kirke i Nestved.
Lunds Beskrivelse over Taasinge.
Krogs Efterretninger om Viborg.
Ursin: Stiftsstaden Viborg.
Frost’s Beskrivelse over Ringkjøbing.
Bloch-Suhr: Vor Frelsers Kirkes Historie.
Samlinger til Fyens Historie og Topographie (F.S.).
Schrøder: Meddelelser om Faaborg.
Aagaards Beskrivelse over Tørninglehn.
Bendtz: Efterretninger om Rønninge og Rolfsted Sogne.
Blichers Topographie over Vium Præstekald.
Weinwich: Beskrivelse over Stevns Herred.
Zwergius: Det sjællandske Clerecie.
Tommerup: Beskrivelse over Dreiø.
Leerbeck: Beskrivelse over Ringe Sogn.
Provst Jacobsens herlige Samling til Præsternes Historie paa Samsø og Tunø (J. M.).
Pastor Reiersens Beskrivelse over Fjellerup og Glesborg Sogne (Manuscript).
Pastor Strøms Samling til Fyens Stifts Geistlighed (St. M.).
Overlærer Hundrup: Præster ved Roeskilde Domkirke efter Reformationen (H. Roesk. Dk.).
De Mange, der have viist dette mit vidtløftige og besværlige Foretagende venlig Deeltagelse og medvirket til dets Fremgang, vilde modtage min skyldige, dybt følte Tak. Særligen maa jeg tillade mig at nævne: Det kongelige Ministerium for Kirke- og Underviisningsvæsenet, som, paa derom indgiven Ansøgning, gunstigst tillod, at Ministeriets Serier udlaantes til en Mand i Kjøbenhavn, for at afskrives til mig. De høiærværdige Biskopper i Sjællands, Fyens, Aarhuus og Ribe Stifter have været mig saa bevaagne, at overlade mig Ordinationsprotokollerne til Afbenyttelse. Det bemærkes, at disse Protokoller for Viborg og Aalborg Stifter er gjennemgaaede af Pastor Nielsen i Skjæve, og at de for Lollands-Falsters og Als-Ærøs Stifter ikke have været begjærede. Biskop Engeltoft har desuden laant mig flere Sager. Cancelliraad Erslev har, foruden at meddele mig mange værdifulde Oplysninger, tilligemed Dr. phil. O. Nielsen besørget den tredie Afdeling af Ministeriets Serier samt Inberetningerne fra Aarhuus Stift af 1773 afskrevne for mig. Justitsraad Selmer og Cand. mag. Secher have forskaffet mig flere vigtige Oplysninger og Førstnævnte tillige velvilligt laant mig mange Sager. Justitsraad Bruun har, paa min uforglemmelige Vens, Cpt. Lengnicks, Anbefaling, med største Beredvillighed tilsendt mig mange Bøger og Manuscripter fra det store kongelige Bibliothek. Overlærer Hundrup i Roeskilde forærede mig de fleste af sine værdifulde Skrifter og laante mig sit herlige Manuscript om Magistre. Pastor Holten i Skuldelev overlod mig ligeledes sin Samling om Præster i Horns Herred i Sjælland til Afbenyttelse. Hr. F. Algreen-Ussing ligeledes sin Samling. Provst Meyn i Rønne har forskaffet mig mange Serier fra Præster paa Bornholm, og selv efter Bornholms Beskrivelse meddeelt mig de øvrige. Ligeledes Skolelærer Siersted i Nyker, som desuden er min beredvillige og ufortrødne Correspondent for Øens Vedkommende. Pastor Strøm i Marslev har laant mig sin fortræffelige Samling til Fyens Stifts Geistligheds Historie. Pastor Crone i Herrested har gjentagne Gange meddeelt mig gode Oplysninger. Provst Fønss i Veilby overlod mig Manuscriptet om Middelfart og Vends Herred. Mine Nabopræster, provst Thorup i V. Hæsinge og Pastor Møller i Haarby, have med største Velvillie meddeelt mig Oplysninger og laant mig Bøger. Overlærer Kragh og Klokker Jensen have altid med megen Beredvillighed besørget mig Bøger tilsendte fra Bibliothekerne i Odense. Secretair Clod paa Hvedholm og Godsforvalter Sandagger paa Steensgaard have velvilligt laant mig Collegial- og Departementstidenderne. Ogsaa mine kjære Svogre, Teisen i Fanefjord og Brown i S. Høirup have forskaffet mig mange Oplysninger og Sidstnævnte meddeelt mig mange curiosa. Men især maa jeg med levende Erkjendtlighed omtale, hvorledes min tro Ven, den flittige Samler, Pastor A. H. Nielsen i Skjæve, med største Beredvillighed har laant mig sine rige Samlinger til Viborg og Aalborg Stifter (førstnævnte endogsaa to Gange), desuden mange andre Sager og meddeelt mig saare mange værdifulde Oplysninger, saa at jeg med Sandhed kan sige, at uden hans ufortrødne Bistand vilde jeg ikke kunne have leveret synderligt Meget om de to nævnte Stifter, hvilke jeg nu regner blandt mine bedste. Provst Jacobsen i Besser har ligeledes med største Forekommenhed tilbudt og overladt mig sit fortræffelige Manuscript om Præsterne paa Samsø og Tunø. Ligeledes Pastor Reiersen sit om Fjellerup Pastorat. Overlærer Kinch i Ribe har, med Rectorens gunstige Tilladelse, beredvilligst sendt mig Indberetningerne fra Ribe Stift. Pastor Schmidt i Tyrsted har ved sin Forbøn og mod sin Caution forskaffet mig de vigtige Samlinger af Lakmann fra Horsens Skolebibliothek og meddeelt mig mange gode Oplysninger. O. s. v.
Ikke faa af mine ærede Embedsbrødre have deels efter min Opfordring i Ugebladet deels efter privat Anmodning meddeelt mig Serier og andre vigtige Oplysninger; men jeg maa tillade mig, at benytte ogsaa denne Leilighed, til at henlede Opmærksomheden paa det Ønskelige i, at disse Oplysninger, i alt Fald for indeværende Aarhundrede, efterhaanden maatte indkomme fra de mange Pastorater, for hvilke de savnes.
Først og sidst dvæler dog min Tanke ved den Hædersmand, som i den korte Tid af omtrent 2 Aar, i hvilke jeg var saa heldig at staae i Forbindelse med ham (personligt Bekjendtskab blev destoværre ikke Stiftet), ved sin kjærlige Opmuntring og sin mageløs forekommende og ufortrødne Bistand bidrog til, at hvad der først var en flygtig Tanke, blev til moden Beslutning og til en, som jeg haaber, tilfredsstillende Virkelighed.
Slutteligen vil jeg i Bevidstheden om en redelig, sandhedskjærlig Forskning og en anvendt stor Flid og Umage, udtale det Ønske, at ogsaa dette Skrift maatte finde en gunstig Modtagelse og, i Betragtning af Vanskelighederne, en skaansom Bedømmelse, samt bidrage til, at denne vigtige Deel af Personalhistorien maa blive dyrket med Flid og Held.
Jordløse Præstegaard, den 1ste October 1867.
Wiberg.