Netudgaven af Wiberg Arends’ forkortelser Arends’ kilder
Otto Arends: Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864.
Forordet s. V-XV
NÆRVÆRENDE Arbejde var oprindelig anlagt som et alfabetisk Navneregister til de forskellige »Statistiker« (Jensens, Lübkerts, Michlers o. fl), hvis Mangel paa Registre i høj Grad vanskeliggjorde det at finde en Præst i disse Værker, naar man var ukendt med, hvor han havde været ansat. Men lignende Vanskeligheder frembyder en stor Del af den righoldige periodiske Litteratur, der findes angaaende Gejstligheden i Slesvig og Holsten; thi selv om nogle af disse Tidsskrifter har et mere eller mindre fuldstændigt Personalregister, er det ikke altid let at finde det Skrift (eller det Bind deraf), hvor den enkelte Præst, man søger Oplysning om, omtales.
Arbejdet blev derfor udvidet til at omfatte saa stor en Del af den foreliggende Litteratur, som det har været muligt at gennemgaa, samtidig med at ikke blot Personnavnene men ogsaa de vigtigste biografiske og genealogiske Data medtoges. Men selv om Arbejdet derved i betydelig Grad har skiftet Karakter, er det oprindelige Formaal ikke tabt af Syne, idet der efter hver Biografi findes en Litteraturhenvisning, hvis Betydning ikke mindst ligger deri, at man ved at efterse de citerede Værker ofte vil finde supplerende Oplysninger — vedrørende den paagældende Gejstlige og hans Slægt — som falder udenfor nærværende Arbejdes stærkt begrænsede Ramme.
For at bøde paa de trykte Kilders ofte mangelfulde Oplysninger er der udsendt Spørgelister til Gejstligheden syd for den danske Grænse, hvor de gamle Kirkebøger endnu findes ved Pastoraterne. Der indkom en stor Mængde Besvarelser, og for den Interesse, der herved vistes mit Arbejde, og for de mange værdifulde Oplysninger, som derigennem tilvejebragtes, bringer jeg Bidragyderne min varmeste Tak. At anføre disses Navne som Kildehenvisning ved de enkelte Præster vilde forøge Bogens Omfang i betænkelig Grad, og jeg har derfor indskrænket mig til i Præsterækkerne at sætte * ved de Sogne, fra hvis Arkiver der foreligger Oplysninger. —
Det vil formentlig ikke være ufornødent at fremkomme med nogle forklarende Bemærkninger om Bogens Indhold, da Pladshensyn har gjort en vis skematisk Form nødvendig.
[s. VI] Først angives den paagældende Præsts Navn, Fødested, Fødselsdag og -aar samt Dødsdag og -aar tilligemed Dødsstedet, saafremt sidstnævnte ikke er — eller formodes at være — identisk med hans sidste Ansættelsessted. Med Hensyn til Datoerne bemærkes, at Dato før Fødselsaar betyder Fødselsdag, efter Fødselsaar Daabsdag, samt at Dato før Dødsaar betyder Dødsdag, efter Dødsaar Begravelsesdag.
Fødestedet kan ikke altid skelnes fra Hjemstavnen (eller Stedet hvor Vedkommende har gaaet i Skole), idet Matrikler o. a. Kilder ofte angiver denne som Fødested. Vides det kun, at den paagældende var »fra N.«, er Stednavnet anbragt i Parentes paa Fødestedets Plads. Tilsvarende er Begravelsesstedet anbragt i Parentes paa Dødsstedets Plads.
Præsternes Navne er ordnede alfabetisk efter Slægtsnavn (Efternavn) og indenfor samme Slægtsnavn efter (første) Fornavn samt — hvor dette er fælles for flere — chronologisk efter Dødsaaret. Naar Dødsaaret og ikke — hvad der havde været ønskeligere — Fødselsaaret er valgt hertil, er Grunden den, at det første kendes i langt flere Tilfælde end det sidste.
Hvor der i Teksten henvises til en i Bogen behandlet Præst, er denne betegnet ved Navn og Dødsaar; hvor Dødsaaret ikke kendes, er sidste Embedsansættelse angivet.
Paa Grund af den Vilkaarlighed, hvormed Slægtsnavnene i det 16de og 17de Aarhundrede stavedes — endog af den paagældende selv — har det været nødvendigt at samle omtrent enslydende Navne i Grupper, indenfor hvilke den enkelte Præst er anført med den for hans Vedkommende gængse Stavemaade (eventuelt med Variationer). Ved Navne som f. Eks. Fris, Højer, Juhl, Tychsen etc. vil der næppe være delte Meninger om Hensigtsmæssigheden heraf (den »correcte« Navneordning i visse Registre virker tilstrækkelig afskrækkende!); men jeg haaber paa Tilgivelse hos Faggenealogerne, naar samme Methode af praktiske Grunde er fulgt ved en Del andre »beslægtede« Navne: Formaalet har været at gøre det saa let som muligt at finde et eftersøgt Navn, og da de hyppigste Navnevariationer er opført paa deres Plads i Registret med Henvisning til den paagældende Navnegruppe, er der formentlig taget alt fornødent Hensyn.
Frembyder Ordningen af Efternavnene saaledes visse Vanskeligheder, er disse ikke mindre ved Fornavnene. Navne som f. Eks. Hans, Johan(n) og Johannes samt til Dels Jens lader sig aldeles ikke sondre i det 16de og 17de Aarhundrede, medens de er absolut forskellige i det 19de Aarhundrede. Det har derfor været nødvendigt at betragte dem som Synonymer indtil Midten af det 18de Aarhundrede. Eksempelvis kan anføres, at indtil dette — iøvrigt noget elastiske — Tidspunkt vil:
[s. VII]
Anders og Andreas betragtes som samme Navn (Andr.) Claus, Nicolaus, Niels og Nis ligeledes (Nicol.) Hans, Johan(n) og Johannes (Jes, Jens) » (Joh.) Henrik, Hinrich og Heinrich » (Henr.) Jørgen, Jürgen og Georg » (Georg) Martin og Morten » (Martin) Lars, Lauritz, Laurentius og Lorenz » (Laur.) Ole, Oluf, Olaus » (Olaus) Oplysningerne om Universitetsuddannelsen stammer dels fra de trykte Universitetsmatrikler, dels fra de Matrikelsuddrag, der findes offentliggjort i forskellige Tidsskrifter, og i et Mindretal andetsteds fra (f. Eks. fra Ligtaler). Kilden findes angivet i Litteraturhenvisningerne — undtagen for Studenterne ved Københavns og Kiels Universitet, hvis Immatriculationsdatoer (og dermed Findestedet) anføres. Iøvrigt er de Oplysninger, der findes i Universitetsmatriklerne, ofte for sparsomme til, at Studenterne med Sikkerhed kan identificeres; dog er Fejltagelserne paa dette Omraade forhaabentlig kun faa — oftere er det vel sket, at en og anden er overset blandt Matriklernes Tusinder af Navne. Naar det trods Manglen af et trykt Register til Københavns Universitets Matrikel er lykkedes at identificere langt de fleste af de ved dette Universitet uddannede Præster, skyldes dette Hr. Direktør H. H. Schous store Hjælpsomhed.
Skoleuddannelsen er som Regel ikke anført, da Angivelserne i saa Henseende ofte er usikre eller altfor omstændelige. Kun ved Studenterne fra Københavns Universitet er den dimitterende (danske) Skole angivet. Ved Elever fra Haderslev Skole er der henvist til Dr. phil. Achelis: Aus der Gesch. d. Hadersl. Johanneums.*)
*) (Quellen u. Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins VIII.)Hvad Embedstiden angaar er Introductionsaaret og det Aar, da Vedkommende ophørte at fungere, angivet; men disse Tidsangivelser er ikke altid til at stole paa. Som »Ansættelsesaar« anfører de forskellige Kilder nemlig snart det Aar, da den paagældende blev valgt eller udnævnt, snart det Tidspunkt, da han tiltraadte sit Embede, og den Forskel paa 1–2 Aar, der jævnlig findes i Angivelserne, skyldes sikkert ofte, at der snart sigtes til den første, snart til den sidste af disse Begivenheder. — Ikke stort bedre gaar det med Angivelsen af Functionstidens Ophør, navnlig hvor det drejer sig om en Præst, som paa Grund af Alder eller Svagelighed fik en Capellan, der blev hans Efterfølger (hyppigst Søn eller Svigersøn). Formelt var den gamle Præst vist ofte Sognepræst til sin Død, skønt hans Afløser maaske flere Aar forinden med en vis Ret kunde siges at indehave Embedet.
[s. VIII] Jeg har af praktiske Grunde ikke følt mig bundet af specielle historiske eller territoriale Hensyn overfor Begrebet »Slesvig og Holsten«, der iøvrigt ikke er helt let at definere, og er med Villie gaaet udenom Betegnelsen »Hertugdømmerne«, der alle Dage har ført ud paa gyngende Grund. I Valget af, hvormeget der skulde medtages, har jeg ladet mig lede af Ønsket om, at ingen Læser forgæves skulde søge Oplysning om Forhold, der med nogen Ret kunde ventes behandlet i denne Bog. Der er saaledes medtaget hele Præsterækken i V. Vedsted og Seem, uagtet Præsterne her i Størstedelen af det behandlede Tidsrum nærmest var knyttede til Ribe By. Ligeledes er flere af Sognene i Pløns Provsti medtagne til Trods for, at de i alt Fald i Slutningen af Tidsrummet ikke hørte til Holsten i snævrere Forstand. I det hele taget har jeg været tilbøjelig til i Tvivlstilfælde hellere at give for meget end for lidt, hvilket faar bøde noget paa, at jeg i mange Henseender ikke har været i Stand til at give saa meget, som jeg ønskede.
Sluttelig beder jeg alle, der har været mig behjælpelig med Tilvejebringelsen af dette Arbejde, modtage min varmeste Tak. Først og fremmest skylder jeg Carlsbergfondets Direktion stor Tak for den Støtte, der er ydet mig til Bogens Udarbejdelse, og fordi Fondet har bekostet dens Udgivelse. Endvidere vil jeg gærne herved udtale min Tak for den store Imødekommen og Interesse, der er vist mig af Bibliotekerne og Arkiverne samt af de mange Forskere af Hertugdømmernes Historie, der med Beredvillighed har stillet deres Resultater til min Raadighed — navnlig Dr. phil. Th. O. Achelis, der paa saa mange Maader har staaet mig bi med Raad og Daad, samt Pastor Aage Dahl, der af sine righoldige Samlinger har ydet mig mange værdifulde Bidrag.
At Arbejdet har sine Mangler, er jeg ganske klar over, og jeg vil være meget taknemmelig for enhver Rettelse eller Tilføjelse, som man vil have den Godhed at sende mig.
Sjællands Odde.1932. Arends. [s. IX]
FORKLARING PAA
DE I LITTERATURANGIVELSERNE ANVENDTEFORKORTELSER:
A. f. S.- u. K. Archiv für Staats- u. Kirchengeschichte. 1833–43.
(Tidsskrift: Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig, Holstein, Lauenburg und der angrenzenden Länder und Städte, 1833-1843, utg. av Schleswig-Holstein-Lauenburgische Gesellschaft für Vaterländische Geschichte).A. f. Sip. Archiv für Sippenforschung u. alle verw. Gebiete.
(Tidsskrift for slektsforskning: Archiv für Sippenforschung und alle verwandten Gebiete. 1924-1992)Achelis I. Th. O. Achelis: Haderslev i gl. Dage (1292–1626). Haderslev 1926. Achelis II. Th. O. Achelis: Haderslev i gl. Dage (1627–1800). Haderslev 1929. Alb. Edv. Alberti: Schriftsteller-Lex. Kiel 1867–68. Allen. C. F. Allen: Det danske Sprogs Historie i Hert. Slesvig. 1857–58.
(Allen, C. F.: Det danske Sprogs Historie i Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland, bd. 1-2, København 1857-58).And. P. And. Petersen: Sjæl. Stifts Degnehistorie. Kbhvn. 1899.
(Petersen, Anders: Sjællands Stifts Degnehistorie. Et Bidrag til de svundne Aarhundreders Personal- og Kulturhistorie. Kjøbenhavn 1899. pdf-fil)Augustiny. J. F. R. Augustiny: Versuch einer Chron. des Kirchspiels Hollingstedt. 1852. Aus d. a. Neumünster. I. Dittmann: Aus dem alten Neumünster. Neumünster 1879. B. Joh. Adr. Bolten: Hist. Nachr. v. d. Stadt Altona 1790–91. B.-D. Bibliotheca danica. Kbhvn. 1877–96. B.-L. C. F. Bricka: Dansk biografisk Leksikon.
(Bricka, C. F.: Dansk biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Kjøbenhavn 1887 - 1905.)Bangert. Fr. Bangert: Gesch. d. Stadt u. Kirchsp. Oldesloe. 1925. Bielenberg K. Bielenberg: Süderau. 1903. P. J. F. Boysen. Paul Joh. Friedr. Boysen: Büsum, eine Kirchspielschronik. 1888. Bloch: Fyns Gejstl. Jørgen Carstens Bloch: Den fyenske Gejstligheds Historie. 1787–90. J. Brodersen. J. Brodersen: Fra gamle Dage. Kbhvn. 1912. Bruhn: Koldenb. E. Bruhn: Die Chronik von Koldenbüttel. Garding 1928. C. lit. Joh. Moller: Cimbria litterata. 1744
(Moller, Johannes: Cimbria literata sive scriptorum ducatus utriusque Slesvicensis et Holsatici, quibus et alii vicini quidam accensentur historia literaria tripartita (...). Havniæ 1744).Stamt. Callisen. A. Halling: Stammtafel der Familie Callisen. Glückst. 1907. H. C. Carstensen. H. C. Carstensen: Chron. d. Dorfes u. Kirchsp. Leck etc. 1899. Carøe. Kr. Carøe: Den danske Lægestand. Kbhvn. 1904–22. Chalybæus. W. H. Chalybæus: Aus d. kirchl. Chronik Altrahlstedts. 1908. Jul. Christesen. O. C. Nerong: Das Kirchsp. Grundhof, bearb. v. J. Christesen. 1922. D. B. H. Dansk biogr. Haandleksikon. Kbhvn. 1920–26. D.-P. Distinctions-Protokol (Kbhvns. Universitet). D.-S. Danske Samlinger. 1865–79. D.-Stud. Danske Studier. Danske Apoth. E. Dam og A. Schæffer: De danske Apothekers Historie. Dithm. Dithmarschen, Blätter f. Heimatspflege u. Heimatskultur. Dithm. Gesch. Joh. Adr. Bolten: Dithmarsische Geschichte. 1781–88. H. Dohrn. H. Dohrn: Nachr. v. d. ehemal. Rekt. an d. Meldorfer Gelehrtenschule. 1829. Dose. Chr. Ditl. Dose: Hist.-top. Chronik der Kirchengemeinde Bergstedt in Stormarn. 1850. Dörfer. J. F. A. Dörfer: Chronik d. Klosters u. Fleckens Preetz. 1812. Ehrencr.-M. H. Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon. Elv. S. Elvius: Danmarks Præstehistorie. 1885–87.
(Elvius, Sofus: Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869–1884. Personalhistoriske Undersøgelser. Kjøbenhavn 1885–1887. pdf-fil)Engelstoft. C. T. Engelstoft: Odense Byes Sognehistorie efter Reformationen (i Nyt hist. Tidsskr. VI). Ersl. Th. H. Erslew: Almindeligt Forfatter-Lexikon. (S. = Supplements-Bind). F. Joh. Heinr. Fehse: Versuch e. Nachr. v. d. Pred. in d. Nordertheil Dithmarschens. 1769–73.
(Fehse, Johann Heinrich: Versuch einer Nachricht von den evangelischlutherischen Predigern in dem Nordertheil Dithmarschens von dem Anfange der Religionsverbesserung an, bis auf diese Zeiten, mit allem Fleisse zusammengetragen. Flensburg 1769-73).F. A. Archiv f. Gesch., Statistik etc., udg. af A. Falck. 1842–47. Fr. B. Fred. Barfod: Danmarks Gejstlighed. 1848–50.
(Barfod, Frederik: Danmarks Gejstlighed. En Personalhistorisk-Statistisk Årbog. bd. 1 (1848), bd. 2 (1849), bd. 3 (1850).).F. G. Im. Barfod: Den Falsterske Gejstligheds Personalhistorie. 1851–54. F.-S. Samlinger til Fyens Historie og Topografi. Freib. Matr. Herm. Mayer: Die Matrikel d. Univ. Freiburg (1460–1656). 1907. I. C. Friedrichsen. I. C. Friedrichsen: Chronik d. Kirchspiels Sörup. 1907. Fynske St. Holg. Rørdam: Fyenske Studenter v. Kbhvn. Univ. 1479– 1611 (Odense Skoleprogram 1866).
(Rørdam, Holger Fr.: Fyenske Studenter ved Kjøbenhavns Universitet 1479-1611. Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner i Odense Cathedralskole i Juni og Juli 1866. Odense 1866, s. 45-63).Gedenkbl. St. Nic. Ein Gedenkblatt z. 500-jähr. Feier d. Erbauung d. S. Nic. Kirche in Flensburg 1890. Gen. & biogr. Arch. Genealogisk og biografisk Archiv 1840–49. Geusz. Nic. Fr. Geusz: Beytr. z. Kirchengesch. u. Alterthumskunde. 1778. Gies. Matr. Die Matrikel d. Univ. Giessen (1608–1707). 1898. Giessing. Christopher Giessing: Jubel-Lærere. 1779–86.
(Giessing, Christopher: Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med hosføyede Slægt-Registere og Stam-Tavler, Del 1, 2-1, 2-2 og 3, Kiøbenhavn 1779-1786. Del 1 og 2 (som pdf), Del 3 1786).Gloy: Hademarsch. A. Gloy: Gesch. u. Topogr. d. Kirchspiels Hademarschen. 1895. F. Graef: Heiligeng. F. Graef: Gesch. d. Heiligen Geistkirche in Flensburg. 1926. Gr. & H.-F. Max Grohshennig og Th. Hauch-Fausbøll: Danmarks Præstehistorie.
(Grohshennig, Max og Th. Hauch-Fausbøll: Danmarks Præstehistorie 1884-1911, udg. af Dansk Genealogisk Institut, Kjøbenhavn 1914 (bd. 1) og 1932 (bd. 2).).Greifsw. Matr. Ernst Friedlaender: Universit. Greifswald. 1893–94.
(Friedländer, Ernst: Aeltere Universitätsmatrikeln. II. Universität Greifswald, bd. 1: 1456-1645, bd. 2: 1646-1700, Bd. 3: Register, Leizig 1893-94)
(Original: Universitätsmatrikel Greifswald, Universitätsarchiv Greifswald).Had. Joh. Th. O. Achelis: Aus d. Gesch. d. Hadersleb. Johanneums (Quellen und Forschungen z. Gesch. Schleswigs-Holsteins Bd. 8). Hamb. Schriftst. H. Schröder: Lex. der hamburg. Schriftsteller. 1851–83. C. G. Hansen. C. G. Hansen: Versuch einer Chronik v. Eckernförde. 1833. H. Hansen: Hohenaspe. H. Hansen: Chronik d. Kirchspiels Hohenaspe etc. 1895. R. Hansen: Itzehoe. Reimer Hansen: Gesch. d. Stadt Itzehoe. 1910. R. Hansen: Marne. Reimer Hansen: Gesch. d. Stadt u. d. Kirchspiels Marne. 1927. R. Hansen: Wöhrden. Reimer Hansen: Gesch. d. Kirchengemeinde Wöhrden. 1923. Harloff. G. Harloff: Chronik d. Kirchengemeinde Pronstorf. 1899. Haustedt: Bord. L. Haustedt: Chronik von Bordelum. 1899. Heimat. Die Heimat, Monatschrift. Kiel. Heimr. Anton Heimreich: Nordfries. Chronik. 3. Udg. Tønder 1819. Hellm. Joh. Hellmann: Kurz-verf. Süder-Dithm. Kirchen-Hist. 1735. Hist. S. & St. Holg. Rørdam: Historiske Samlinger og Studier. 1891–1902. Hist.-biogr. Saml. C. Molbech: Historisk-biografiske Samlinger. 1851. Hjelholt. Holg. Hjelholt: Den danske Sprogordning og det danske Sprogstyre i Slesvig mellem Krigene 1850–64. Kbh. 1923. Hundr. Dr. F. E. Hundrup: Biogr. Efterretn. om . . . . . . højeste akademiske Værdigheder. 1854–59. Hundr. Philologi. F. E. Hundrup: Biogr. Efterretn. om . . . . . . philologisk Embedsexamen. 1849. Höft: Rendsb. F. Höft: Chronik Rendsburgs. 1888. J. N. H. A. Jensen: Versuch e. kirchl. Statistik d. Herz. Schleswig. 1840–41.
(Jensen, N. H. A.: Versuch einer kirchlichen Statistik des Herzogthums Schleswig. Bd. 1-4, Flensburg 1840-1842).J. & M. N. H. A. Jensen og A. L. J. Michelsen: Schl.-Holst. Kirchengesch. 1873–79.
(Jensen, N. H. A.: Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte. Nach hinterlassenen Handschriften. Kiel 1873).J.-S. Samlinger til jydsk Historie og Topografi. Jahrb. Jahrbücher f. die Landeskunde d. Herz. Schleswig, Holst. u. Lauenburg.
(Jahrbücher für die Landeskunde der Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg. Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte)J. H. R. Janssen. J. H. R. Janssen: Ausführl. Nachr. über . . . . Kirchen u. Geistl. in Hamb. 1826. W. Jensen: St. Marg. W. Jensen: Chronik d. Kirchspiels St. Margarethen. 1913. Fr. v. Jessen. Franz v. Jessen: Aus d. Gesch. eines alt. schleswigschen Geschlechts. 1929.
(Jessen, Franz v.: Aus der Geschichte eines alten schleswigschen Geschlechts. Flensburg 1929).Jonstrup. A. Petersen: Den jonstrupske Stat. 1884. Jöcher. Chr. G. Jöcher: Compend. Gelehrten-Lex. Leipzig 1726. K.-K. Im. Barfod og Holg. Rørdam: Kirkekalender for Slesvig Stift. 1862 og 64.
(Barfod, Imm. og Holger Rørdam: Kirke-kalender for Slesvig Stift. Kjbh. 1862-64)K.-S. Kirkehistoriske Samlinger. 1849–20 . . K.- u. S.-bl. Schl.-Holst.-Lauenb. Kirchen- u. Schulblatt.
(Kirchen- und Schulblatt für die Herzogthümer Schleswig, Holstein und Lauenburg. 1844-1851)
(Schleswig-Holstein-Lauenburgisches Kirchen- und Schulblatt. 1866-1879)
(Schleswig-Holsteinisches Kirchen- und Schulblatt. 1880-1930)
(Niederdeutsche Kirchenzeitung. 1931-1933)
(Kirche und Volkstum in Niedersachsen 1933-1935)K. U. H. Holg. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie. 1868–74. Kiel. Matr. Franz Gundlach: Das Album d. Chr.-Albr. Univ. zu Kiel. 1915. Kiel. Pred.-G. Fr. Volbehr: Kieler Prediger-Geschichte. 1884. Kinch: Ribe. J. Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse. 1869–84. C. G. Koefoed. C. G. Koefoed: Alfab. Fortegnelse over de danske Statsskolers Lærerpersonale. 1906. Kom. Matr. Kommunitets Matriklen 1577–1620. (Holg. Rørdam: Historiske Saml. og Studier III). Kordes. B. Kordes: Schriftsteller-Lexicon. 1797. Krafft. Joh. Melchior Krafft: Holst. Zwey-Hund.-Jähr. Jubel-Feyer. Hamb. 1730.
(Krafft, Johann Melchior: Hollsteinische Zwey-Hundert-Jährige Jubel-Feyer. Hamburg 1730).Kusz. Chr. Kusz: Der Flecken Kellinghusen (Pr.-Ber. 1830). Køn. Matr. Georg Erler: Die Alb.-Univers. in Königsberg. 1910–17. L. & Wad. Alb. Leth og G. L. Wad: Dimitterede fra Herlufsholm. 1875. Lampe. Dimittender fra Bergens Skole 1756–1825 (Indbydelsesskrift til d. off. Examen i Bergens Kathedralskole 1868 og 1869). Landesber. Schl.-holst.-lauenb. Landesberichte. 1846–47. Lasz. Joh. Lasz: Samml. einiger husumischen Nachr. Flensborg 1750–53. Lau. Georg J. T. Lau: Gesch. . . . . . . d. Reform. in d. Herz. Schl.-Holst. Hamburg 1867. Lautrup. E. Lautrup: Chronik u. Monografi d. Stadt Hadersleben. 1844. Leipz. Matr. I. Georg Erler: Die Matrikel d. Univers. Leipzig (1409–1559). Leipz. Matr. II. Georg Erler: Die jüngere Matrikel d. Univers. Leipzig (1559 –1809). 1909. Lengnick. J. C. L. Lengnick: Personalhist. Bidrag vedr. Danmarks og Norges Gejstlighed. 1847–58.
(Lengnick, J.C.L.: Personalhistoriske Bidrag, vedkommende Danmarks og Norges Geistlighed i ældre og nyere Tid. Kjøbenhavn 1847-1858).Lorck. Josias Lorck: Beyträge z. d. neuesten Kirchengesch. 1856–59. Lüb. J. H. B. Lübkert: Versuch einer kirchl. Statistik Holsteins. 1837 Lüb. & Schr. D. L. Lübker und H. Schröder: Schriftsteller-Lex. 1829–30. Lysk. Cl. Lyskander: Scriptores Danici, udg. af Holg. Rørdam. 1868. M. J. M. Michler: Kirchl. Statistik d. Provinz Schl.-Holst. 1886–87.
(Michler, Johann Martin: Kirchliche Statistik der Evangelisch-Lutherischen Kirche der Provinz Schleswig-Holstein. Lipsius & Tischer, Kiel 1886-1887.)M.-H. Mørk Hansen & C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift. 1863–64.
(Hansen, M. Mørk og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift. Med historiske og topographiske Bemærkninger. Bd. 1-2, Kjøbenhavn 1863-64. REX).Metropol-sk. F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Metropolitanskolen. 1872–75. Michl.: Rendsb. J. M. Michler: Verzeichn. d. Pred. in. d. Stadt Rendsburg. 1868. O. H. Moller. I. Genealog. Tab. v. d. Prehnischen Familie. 1774. O. H. Moller. II. Samlebind Genealog. Tab. (begyndende med Genealog. Tab. over Nic. Hallesens Efterkommere) 1774 (Det kgl. Bibl.). O. H. Moller. III. Geneal. Tab. u. Nachr. v. d. Nettelbladtischen nebst and. Fam. 1777. O. H. Moller. IV. Geneal. Tab. u. Nachr. v. d. Stresowischen Familie. 1781.
(Moller, Olaus Heinrich: Genealogische Tabelle und Nachricht von der Stresowischen Familie überhaupt, und insonderheit den Vorfahren und Nachkommen, wie auch dem Leben und den Schriften, des ... Conrad Friderich Stresow ... : Bey Gelegenheit des von Demselben den 21sten Februarii 1780. gefeierten Amts-Jubels. Flensburg 1781).O. H. Moller. V. Geneal. Tab. u. Nachr. v. d. Valentinerischen Familie. 1778. O. H. Moller. VI. Geneal. Tab. u. Nachr. v. Friedr. Woldsen. 1774. O. H. Moller. VII. Geneal. Tab. v. Nic. Brandts Vorfahren. 1766. O. H. Moller. VIII. Hist. Nachr. v. d. Pastoribus bei S. Joh. K. in Flensburg. 1762.
(Moller, Olaus Heinrich: Historische Nachricht von der Kirche zu St. Johannis in der Stadt Flensburg; Wie auch von den Pastoribus, die vor und nach der Reformation in 300 Jahren, und den Diaconis, die seit 200 Jahren bis hieher, derselben vorgestanden. Flensburg 1767).O. H. Moller. IX. Hist. Nachr. v. d. Diaconis bei S. Joh. K. in Flensburg. 1763.
(Moller, Olaus Henricus: Historische Nachricht von der St. Johannis-Kirche in Flensburg und den Diaconis, die seit 200 Jahren bis hieher derselben vorgestanden. : Welche den Verehrungswürdigen Männern... Herrn Christian Ernst Lundius... herrn Johann Andreas Mayer... herrn Matthias Schmidt. Flensburg 1763).O. H. Moller. X. Beytrag z. Kirche- u. Pred. Gesch. d. Aemter Apenrade, Hadersleben etc. 1769.
(Moller, Olaus Heinrich: Beytrag zur Kirchen- und Prediger-Geschichte der im Herzogthum Schleswig belegenen Aemter Apenrade, Hadersleben, Tondern etc. : nach Anleitung einer genealogischen Tabelle entworfen. Flensburg 1769).O. H. Moller. XI. Hist. Bericht v. d. Stadt Flensburg i Beytr. z. Civil-Gesch. der Stadt Flensburg. O. H. Moller. XII. Hist. Bericht v. d. Kön. Pröbsten in Flensb. i Beytr. z. Civil-Gesch. der Stadt Flensburg.
(Moller, Olaus Henricus: Historische Nachricht sowohl von den Königlichen Pröbsten überhaupt, welche den Kirchen der Stadt und des Amts Flensburg seit der Reformation bisz auf diese Zeit vorgestanden, als auch insonderheit von dem Leben und den Schrifften des S. Præpositi M. Friderici Dame; welche anstatt einer Einladungs-Schrifft ... entworffen hat. Udg. 1751. (pdf).)O. H. Moller. XIII. Vier Geschw. Ambders. 1777. O. H. Moller. XIV. Collectanea Haderslebensia (Statsarkivet i Kiel). Mon. hist. dan. H. Rørdam: Monumenta historiæ danicæ 1873–85. N. R. Nyerup og J. E. Kraft: Alm. Litteratur-Lex. 1820. N. St. M. Neues staatsbürg. Magazin. 1833–41. Nachr. v. B. M. Nachrichten vom Baltischen Meere. 1765–66. Nied. F.-G. Zeitschr. d. Zentralstelle für niedersächs. Familiengeschichte.
(Zeitschrift der Zentralstelle für niedersächsische Familiengeschichte. Genealogische Gesellschaft Hamburg, 1919-20..)Noodts Beytr. Joh. Friderich Noodt: Beyträge etc. 1744 og 1752. Noodt: Bordesh. Joh. Fr. Noodt: Bordesholmische Merckwürdigkeiten. 1732. Nordalb. St. Nordalbing. Studien (Neues Archiv d. Schl.-Holst.-Lauenb. Gesellschaft f. vaterl. Gesch. Neue Ausgabe). 1858. Nordelbingen. Nordelbingen. Beiträge z. Heimatforschung in Schl.-Holstein, Hamburg u. Lübeck. Nordfr. Ver. Mitteilungen d. Nordfries. Vereins f. Heimatskunde u. Heimatsliebe.
(Veröffentlichungen des Nordfriesischen Vereins für Heimatkunde und Heimatliebe. 1903-1905)
(Mitteilungen des Nordfriesischen Vereins für Heimatkunde und Heimatliebe. 1905-1913)
(Jahrbuch des Nordfriesischen Vereins für Heimatkunde und Heimatliebe. 1922-1964)
(Nordfriesisches Jahrbuch/Nordfriisk Instituut. 1965-).Nouv. Biogr. Nouvelle Biografie Génerale. Paris 1855–66. Ostang. Pr.-K. Revidierte Statuten des ostangelschen Pred.-Konvents und Verzeichn. der bisherigen Mitglieder des Konvents. 1893. P. H. P(eter) H(ansen): Kurzgef. zuverl. Nachricht v. d. Holstein-Plönischen Landen. 1759. P.-S. Personalhist. Samlinger, udg. af Th. Hauch-Fausbøll. 1906. P.-T. Personalhistorisk Tidsskrift. Pr.-Ber. Schleswig-Holst. Provinzialberichte 1787–1834. Pr.-Saml. Præstehist. Samlinger, udg. af Selsk. f. Danmarks Præstehist. Pasche. Georg Pasche: Chronik d. Kirchspiels Bornhöved. 1839. Patr. Sl. S. Elvius & H. R. Hiort-Lorenzen samt Th. Hauch-Fausbøll: Patriciske Slægter. A. Th. Petersen. A. Th. Petersen: Beschreibung d. Kirchspiels Hollingstedt. 1890. Prall: Heide. A. Prall: Chronik d. Kirchengemeinde Heide. 1901. Propstei Neumünster. Die Gemeinden der Propstei Neumünster. 1926. Q. u. F. z. G. Quellen und Forschungen z. Gesch. Schl.-Holsteins. R. P. Rhode: Samlinger t. Haderslev Amts Beskrivelse. 1775.
(Rhode, P.: Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse, forestillende dette Amts, Herreders, Sogners og Byers ældre og nu værende Tilstand, med historiske Efterretninger om de i dette Amt hidindtil værende Herrer Amtmænd og Geistliges Liv og Levnet, samt andre Familier. Kjøbenhavn 1775).R. A. Joh. Reinhusen: Annales Flensburgenses. 1926.
(Gundlach, Franz: Des Johannes Reinhusen, Organisten bei der Marienkirche in Flensburg, Annales Flensburgenses 1558-1604. I: Quellen und Forschungen zur Familiengeschichte Schleswig-Holsteins, bd. 1, utg. af Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, 1926 ).Heinr. Rave. Heinr. Rave: Die Amtsbezirke Kollmar u. Seestermühle. 1901. Reinfeld. F. H. Albers: Das Amt Reinfeld in Holstein. Oldesloe 1852. Ribe Borgere. V. Bloch: Ribe Borgere 1660–1860. (Særtryk af Fra Ribe Amt). Richter. Richter: Dødsfald 1761–90 og 100 Aars Dødsfald 1791–1890. Rickmers. C. J. Rickmers: Gesch. d. Kirchspiels Satrup. 1902. Cl. Rolfs. Claus Rolfs: Gesch. d. Kirchspiels u. Fleckens Hoyer. 1926.
(Rolfs, Claus: Geschichte des Kirchspiels und Fleckens Hoyer. Kiel 1926)
(Rolfs, Claus Chr.: Højer Sogns og Flækkes Historie. 1998).Rolfs: St. Annen. Claus Rolfs: Gesch. d. Gemeinde St. Annen. 1891. Rost. Matr. Hofmeister: Matrikel der Universität Rostock m. Ernst Schäfers Register 1919–22.
(Matrikelportal Rostock – Datenbankedition der Immatrikulationen an der Universität Rostock seit 1419).Salm. Konv. Lex. Salmonsens Konversations-Lexikon. 1893–1907. Saucke. Hieron. Saucke: Chronik v. Glückstadt (udg. af D. Detlefsen). 1886. Sb. Latinskole. Aage Dahl: Bidrag til den gl. Sønderborg Latinskole og dens Lærerstands Historie. (U. A.). H. Schacht. H. Schacht: Gesch. d. Kirchspiels Albersdorf. 1908. Scharf: Arnis. Chr. Scharf: Beschr. u. Gesch. d. Insel u. d. Fleckens Arnis. 1838. Schl.-H. Anz. Schleswig-Holsteins Anzeiger. Schl.-H. Chron. Schleswig-Holsteins Chronik. 1799–1801. Schmidt. J. G. Schmidt: Die Probstei Preetz. 1813. Scholtz. Heinr. Scholtz: Kurtzgef. Nachr. v. d. Stadt Heiligenhafen. 1743. A. Schultz. A. Schultz: Drei Jahrhunderte im Zeichen d. St. Michaelis-Kirche auf dem Donn. 1911. Schultz: Eiderstadt. P. Schultz: Aus der Kirchengesch. Eiderstedts. 1900. Schw. N. H. Schwarze: Nachr. v. d. Stadt Kiel (udg. af Fehse). 1775. Selm. Nekr. H. P. Selmer: Nekrologiske Samlinger. 1848–52.
(Selmer, H. P.: Nekrologiske Samlinger - Efterretninger om Dødsfald og Døde med andet dertil hørende. bd. 1, 1848-49 (pdf), bd. 2 1850-52 (pdf).).Sim. R. J. Simesen: Indbydelse til Indvielse af Flensborg Skole. 1861. Sj. Aarb. Sønderjydske Aarbøger.
(Sønderjyske Årbøger (Sønderjydske Aarbøger), 1889-202. , udg. af Historisk Samfund for Sønderjylland).Sj. Gejstl. Aage Dahl: Bidrag til den sønderjydske Gejstligheds Historie (Sønderjyllands Bispehistorie 1931).
(Dahl, Aage: Sønderjyllands Bispehistorie. Bidrag til den sønderjyske Gejstligheds og Historie og Genealogi I. København 1931. (pdf).).Sj. Pr. Aage Dahl: Sønderjyllands Præstehistorie (U. A.)
(Dahl, Aage: Haderslev Bys Præstehistorie. Bidrag til den sønderjyske Gejstligheds og Historie og Genealogi II. København 1933. (pdf).).Sl. Kb. Ud. Th. Hauch-Fausbøll: Slesvigske Kirkebogsuddrag. 1908.
(Hauch-Fausbøll, Th.: Slesvigske Kirkebogsuddrag. 2. Tillæg til Personalhistoriske Samlinger (Genealogisk Tidsskrift). 1908)Sl. Pr. Eft. Slesvigske Provindsialefterretninger 1860–63. Sonnink. z. Wilster. Die Sonninkirche zu Wilster. 1930. Stapelholm. Joh. Adr. Bolten: Beschr. u. Nachr. v. Stapelholm. 1777. St. M. / St. Mag. Staatsbürgerliches Magazin. 1821–39. St. fra Fyen. Fynske Studenter ved Kbhvns. Univers. 1479–1611. (Odense Skoleprog. 1866).
(Rørdam, Holger Fr.: Fyenske Studenter ved Kjøbenhavns Universitet 1479-1611. Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner i Odense Cathedralskole i Juni og Juli 1866. Odense 1866, s. 45-63).St. fra Ribe. V. Bloch og N. E. Ølgaard: Pers. Oplysninger om Dimit. fra Ribe i det 19. Aarh. (Ribe Skoleprog. 1902). St. fra Sorø I. F. Holstein: De 1825–72 fra Sorø dimit. Studenter. (U. A.). St. fra Sorø II. Poul Hennings: De 1821–46 fra Sorø dimit. Studenter (1901). Stoltenberg. Th. Stoltenberg: Aus alten Zeiten. Kiel 1880. Strassb. Matr. G. C. Knod: Die alten Matrikeln d. Univers. Strassb. 1897. Tresch. Gerh. Treschou: Danske Jubel-Lærere. 1753.
(Treschow, Gerhard: Danske Jubel-Lærere eller Historisk Berætning Om de Lærere, Som, efter Reformationen i Dannemark og Norge, i offentlige Embeder ved Skole, Academie, og Kirken have tient i 50 Aar og derover. Kiøbenhavn 1753).Tüb. Matr. Die Matrikeln d. Univers. Tübingen (1477–1600). 1906. Ulfborg Sk.-Pr. Erh. Quistgaard: Ulfborg Herreds gejstl. Skifte- og Justitsprot. 1930. Unsterb. Sterbl. A. Ambders: Tundersche Unsterbl. Sterblichkeit. 1649 og 1675.
(Amdersen/Amders, Andreas: Tundersche unsterbliche Sterblichkeit. Schleßwig 1649, og Der Tunderschen Unsterblichen Sterblichkeit, Schleßwig 1675).V. f. K. Schriften des Vereins für Schl.-Holst. Kirchengeschichte.
(Schriften des Vereins für Schleswig-Holsteinische Kirchengeschichte. 1899-1999).Vahl. J.Vahl: Slægtebog over Afk. af Christjern Nielsen. 1879–97.
(Vahl, J.: Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen, Borgmester i Varde o. 1500. Del 1, 1879-86, Del 2, 1887, Del 3 1892).Verm. Nachr. Joh. Friedr.: Vermischte hist.-pol. Nachrichten. 1758.
(Camerer, Johann Friedrich: Vermischte historisch-politische Nachrichten in Briefen von einigen merkwürdigen Gegenden der Herzogthümer Schleßwig und Hollstein, ihrer natürlichen Geschichte und anderen seltenen Alterthümern. Flensburg und Leipzig 1758).Viertelj. f. Heraldik. Vierteljahrschrift für Heraldik. Volb. Fr. Volbehr: Die Predigern des schl. General-Superint. 1866. Volb. II. Fr. Volbehr: Verzeichn. d. gegenwärtig in Schl.-Holst. angestelt. Geistl., welche nicht das S.-H. Amts-Exam. bestanden haben. 1869. Vosz. Marc. Detl. Vosz: Nachr. v. d. Pröpsten u. Pred. in Eiderstedt (udg. af Feddersen). 1853. Vosz: Fehm. J. Vosz: Chronikartige Beschreib. d. Insel Fehmern. 1889–91. Voss: Ostenfeld. Magn. Voss: Chronik d. Kirchengemeinde Ostenfeld. 1905. W. S. V. Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie. 1870–79. H. F. Wiese. Hartw. Fr. Wiese: Nachr. v. d. Kirchsp. Schönkirchen. 1886. Witt. Matr. Album Acad. Vitebergensis (1502–1602). 1841–1905. Worm. Jens Worm: Forsøg til et Lex. over lærde Mænd. 1771–84. Wulff I. F. B. J. Wulff: Verzeichn. d. im Schl.-Holst. Amtexamen bestand. Theologen. 1844. Wulff II. Joh. M. Michler: Nachträge u. Bericht. z. d. Wulffschen Verzeichn. Z. f. Hamb. G. Zeitschr. des Vereins für Hamburgische Geschichte.
(Zeitschrift des Vereins für Hamburgische Geschichte. 1841-202..)Z. f. Schl.-H. G. Zeitschr. d. Gesellschaft f. Schl.-Holst. Geschichte.
(Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. 1858-201..)Zwerg. Detl. Gotth. Zwergius: Det Sjællandske Cleresie. 1754. Foruden ovennævnte er citeret en Del andre Værker, hvis Titler er anført i væsentlig uforkortet Form.
ANDRE FORKORTELSER:
St.: Student. Archd.: Archidiakon (Ærkedegn). stud.: studerede. P.: Sognepræst. im.: immatriculeret. Comp.: Compastor. Adj.: Adjunct (efter Sammenhængen Adj. ved Latinskole eller Pastor adj. = Cap.). Pr.: Provst. Adj.**: Adj. c. spe succes. cst.: constitueret. Cap.: Cappellan. em.: emeritus. Cap. p. p.: personel Cap. Kb.: Kirkebog. Cap.**: Cap. c. spe succes. Rekt.: Rektor. Cat.: Catechet. Lekt.: Lektor. Diak.: Diakon (resid. Cap.). Sk.: Skole. F.: Fader. f.: fra. M.: Moder. m.: med. S.: Søn. p.: paa. D.: Datter. t.: til. Br.: Broder. v.: ved. Svf.: Svigerfader. fmtl.: formentlig. Svs.: Svigersøn. sst.: sammesteds. Sv.: Svoger. s. A.: samme Aar. F.-f.: Farfader. S.-s.: Sønnesøn. M.-br.: Morbroder. U. B.: Uden Børn.