Småstykker

Her belyses nogle problemstillinger omkring usikre, men mulige slægtskaber, med begrundelser og ræsonnementer, der er for lange til at indgå på kildelinjerne under den enkelte præst og for korte til at kunde blive en egen artikel. Det samme gælder nogle nyopdagede slægtskabsforhold.

Skt. Laurentii på Før (718.6)

Hvem var Bertel Richardsens første kone?

– Eller Bartholomæus Richardi, som han oftest skrives i originalerne. I 1702 var der skifte i Syderende præstegård på Før efter hans søn Richard Richardi, der var teologisk student. Navnet Richardi bruges i dette skifte som et slægtsnavn. I følge Achelis (nr. 4060) var Richard født 1676 og således kun 26 år gammel da han døde. Han blev indskrevet som student i Wittenberg 1697. Arvingerne var hans fire halvsøstre, hvis stedfar var præsten Lauge Wedel, Bertel Richardsens efterfølger. Det indebærer at Bertel Richardsen må have været gift to gange og at hans enke, der vistnok hed Christine, blev gift med efterfølgeren.

Richard (Bertelsen) Richardi var en velstående ung mand. Boets nettobeløb til deling mellem arvingerne var på over 4000 rigsdaler. Han ejede tillige en bogsamling bestående af næsten 150 bøger, som var meget for en ung mand på den tid. Før sin død havde han oprettet et gavebrev, hvor navngivne personer tildeltes forskelligt af hans ejendom. Den første af disse var: »Til hans Morbroder Jochum-Adam, et Demath Merskland beliggendis hos hans hus i den ny kog« (forklaring af »demat« og »kog«). Morbrorens navn forekommer flere gange i skiftet og er skrevet både med og uden bindestreg, så det må vel dreje sig om to fornavne. Samtidigt er der usædvanligt mange af dem, der skylder penge til boet, der bor i Dedsbøl (Deezbüll, nu en bydel i Niebüll i Tyskland). Det kunne tyde på at afdøde havde tilknytning til dette sydslesvigske sogn, og sandsynligvis havde slægtninge der.

I Dedsbøl var Adam Dalichius præst 1645-1685 (Arends bd. 1, s. 192). Han havde sønnen Peter, der efterfulgte faren som præst i 1685 og døde 1694. I Achelis (nr. 3010a, 3011-12) finder vi at han havde to sønner til, nemlig Christopher Dalichius, der i 1675 blev præst i Neuenbrook (i Oldenburg), hvor han døde 29. august 1720. Den tredje søn var »Joachim Adam Dalichius«, om hvem Achelis ikke ved mere.

Alle disse tre brødre, Jochum Adam, Christopher og Peter (i denne rækkefølge), blev studenter i Kiel samtidigt, i 1668. Da er de antageligt født i tiden ca. 1646-1650. Det må være denne Jochum Adam, der er Richard Richardis morbror, og som er nævnt flere gange i skiftet og synes at være en central person. Han skyldte også over 800 rdl. til boet. I skiftet finder vi desuden øverst på f. 34a (opsl. 36), at en »Broder Kettelsen udj Deetzbüll efter Obligation ... « (af 1701 skylder 19 daler 8 sk.), »Heraf tilkommer H. Christopher Dalicio halfdeelen«. Dette må være Jochum Adams bror, der var præst i Neuenbrook.

Dermed synes det overvejende sandsynligt, at Bertel Richardsens første hustru var søster til disse tre brødre. Født i ovennævnte tidsrum, eller lidt senere, f.eks. ca. 1655, ville hun være ca. 20 år gammel hvis hun giftede sig ca. 1675. Sønnen Richard skal, som nævnt, være født 1676.

På grundlag af ovenstående, kan man nok driste sig til at skrive, at Bertel Richardsens første kone formodentligt var datter af Adam Dalichius, præst i Dedsbøl.

Kilde:

Skiftet i 1702: Erik Brejls skifteuddrag: Gejstlige skifter i Tønder amt, Lø hrd. nr. 5; Det originale skifte: opslag 35.

Grindsted (346.10), Gørding (327.7), Kølstrup (668.6) og Nørup (856.1c)

Søstrene Anne Margrethe og Marie Barbara Bagger

Anne Margrethe Bagger var gift med Jens Pedersen Murer, sognepræst i Grindsted og Hejnsvig 1693-1712. Wiberg (i original) kalder hende Margrethe Pedersdatter Bagger, og det står der da også i Egtved kirkebog da de troloves der, den 19. maj 1693: »... trolofvede ieg den unge Mand Hr. Jens Pedersøn murer til grensted oc Hedensvig Sogner, til hans festemøe Mergrette Pedersd. ibidem«. Ved vielsen i Grindsted 7. juni samme år, står der: »Jeg og Min Kiæriste Margarita Bagger«, og ved begravelsen samme sted 12. jan. 1697, efter blot 3 ½ års ægteskab: »Min Sl. Kiæriste, Sl. Margaretæ Bagger. 28 aar gl.«, dvs. født ca. 1669. I skiftet efter hende kaldes hun derimod »Anne Margretthe Pouelsdatther Bagger«. Hed faren så Poul eller Peder?

Ved skiftet efter Anne Margrete Poulsdatter Bagger optræder præsten Peder Christensen i Gørding og Vejrup som formynder for hendes to børn Kirstine Laurentia og Peder. Han var ikke nabopræst, for Sønder Gørding (i Gørding herred) er ret langt fra Grindsted. Han må derfor være en slægtning. Hans kone hed Marie Barbara Bagger, så det er nærliggende at antage, at hun var Anne Margrethes søster. Marie Barbara Bagger var først gift med Hans Hermansen Friis, Peder Christensens forgænger i Gørding 1693-1694. Hun blev 1708 gift tredje gang med Rasmus Fischer og boede i 1728 på Grønbækgård. Hvor og hvornår hun døde vides ikke.

Ved trolovelsen oplyses, at Anne Margrethe bor i Grindsted. Det må være i præstegården, for iflg. Wiberg er hun »Mester Ellens« søsterdatter. »Mester Ellen«, der skal have fået sit tilnavn for sin strengheds skyld, er Ellen Henriksdatter, der var gift med de to forrige sognepræster i Grindsted og Hejnsvig: Cornelius Jørgensen og Mikkel Ibsen. Ellen var (iflg. Wiberg) datter af Henrik Henriksen Maribo, præst i Nørup fra ca. 1626 og til sin død ca. 1648. Han var gift to gange, først i 1626 med Maren Madsdatter, som døde i 1630 og derefter med Margrethe Madsdatter, som døde 1648. Ellen Henriksdatter var Cornelius Jørgensens anden hustru. Han var først gift 1661 med Maren Olufsdatter, men fordi han kun havde en datter i sit første ægteskab, må vi tro at hun døde tidligt og at hans andet ægteskab blev indgået mellem ca. 1664 og 1669, da han døde. Da kunne Ellen godt være født ca. 1640-1648. Det placerer hende i farens andet ægteskab med Margrethe Madsdatter.

Ellen Henriksdatter i Grindsted havde således en søster, en Henriksdatter der var gift med en Poul (eller Peder) Bagger, der var Anne Margrethe og Marie Barbara Baggers forældre. Et sådant ægtepar findes i Kølstrup og Agedrup i Bjerge herred på Fyn, hvor sognepræsten Poul Olufsen Baggers anden kone (iflg. Qvistgaard) hed Maren Henriksdatter og døde 10. juni 1712. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at dette næppe er rigtigt. Præstens søn ved navn Poul Poulsen Bagger (ca. 1633-1726), der først var købmand i Kerteminde og fra 1685 degn i Glostrup, havde nemlig også en hustru ved navn Maren Henriksdatter, der døde 10. juni 1712. Qvistgaard har nok her forvekslet far og søn. Kan så Poul Poulsen Baggers kone være Ellens søster? Hun kan da være født ca. 1636-1648, som passer godt med Ellens formodede fødselstidspunkt. Også Maren må da være af faren Henrik Henriksens andet ægteskab med Margrethe Madsdatter, og kunne være opkaldt efter hans første kone Maren.

Poul Poulsen Baggers mor hed Maren og hans farmor hed Barbara. Da var det ikke urimeligt, om en datter fik navnet Marie Barbara (Marie er den latinske form af Maren). Den anden datter Anne Margrethe, ville da være opkaldt efter Maren Henriksdatters mor, den ovennævnte Margrethe Madsdatter i Nørup.

Da Anne Margrethe Bagger giftede sig i Grindsted 1693, levede endnu begge hendes forældre i Glostrup. Farens bror, Peder Poulsen Bagger, efterfulgte i 1672 sin far som sognepræst i Kølstrup. Måske har Anne Margrethe boet en tid hos ham. Han var nok også mer kendt end degnen Poul Bagger i Glostrup. Det kan måske have medvirket til, at hun blev tildelt forkert farsnavn. For at opsummere teorien:

Henrik Henriksen Maribo, † ca. 1648, sognepræst i Nørup og hans anden hustru Margrethe Madsdatter, † 1648. 2 døtre:

1. Maren Henriksdatter, † 10/6 1712, gift med Poul Poulsen Bagger, en søn av sognepræsten Poul Olufsen B. i Kølstrup-A., 4 børn:

b. Marie Barbara Bagger, gift 1693 med Hans Hermansen Friis og 1695 med Peder Christensen Gjørding, sognepræster i Gørding-V., 3. gang gift 1708 med Rasmus Fischer. Hun havde sønnen Johan i 2. ægteskab.

c. Anne Margrethe Poulsdatter Bagger, f. ca. 1669, † 1697, gift 1693 med Jens Pedersen Murer, sognepræst i Grindsted, 2 børn.

2. Ellen Henriksdatter (»Mester Ellen«), gift med Cornelius Jørgensen († 1669) og Mikkel Ibsen († 1693), sognepræster i Grindsted, vistnok uden børn.

Alle navne, tider og opkald passer, men noget bevis findes endnu ikke. Dog findes der endnu en oplysning, der peger hen imod Bjerge herred på Fyn. I følge Wiberg var »Mester Ellen« beslægtet med »den store Moth«. Nu er der flere »store« Moth’er, men man sigter vel til hoffmedicus Dr. Poul Mathiasen Moth (1601-1670). Han havde en søster, Kirstine Mathiasdtr. Moth, der var gift med Oluf Rasmussen Thestrup, sognepræst i Dalby og Stubberup i Bjerge herred på Fyn. Deres datter Elisabeth blev 1669 gift med den ovennævnte sognepræst i Kølstrup, Peder Poulsen Bagger, Anne Margrethe og Marie Barbaras Baggers formodede farbror. Er dette rigtigt, ville Ellens søsters ægtemands bror være gift med med en søsterdatter til »den store Moth«. Om ikke direkte slægtskab, kvalificerer det i det mindste for datidens brug af ordet svoger, ved at Ellen var besvogret med »den store Moth«. Og det var vel på den tid ensbetydende med »beslægtet«.

Uden bevis, kan man ikke skrive andet end, at forældrene til de to Bagger-søstre i Grindsted og Gørding fmtl. er »Poul Poulsen B. af Kjølstrup-A.« og »Maren Henriksdtr., maaskee af Nørup-R.«.

Tillæg i maj 2019: Bevis dukkede uventet op i form af Maren Henriksdatters skifte. De to Bagger-søstre var døtre af degnen Poul Poulsen Bagger og Maren Henriksdatter.

Af Randi Rostrup, december 2016. Sidst opdateret: maj 2019 (Maren Henriksdatters skifte).

Kilder:

Skiftet efter Anne Margrethe Poulsdatter Bagger: Jerlev-Slavs herreders Provsti, Provsteprotokol 1685-1777, f. 105b (opsl. 89).

Krarup, Fr.: En gammel „Stambog“. Personalhistorisk Tidsskrift, 1:1 (1880), s. 100-121 (bl.a. om slægten Moth).

Friis-Petersen, H.: Slægten Fischer fra Silkeborg. Personalhistorisk Tidsskrift, 13:2 (1953), s. 57 (Rasmus Rasmussen Fischer).

Petersen, Anders: Sjællands Stifts Degnehistorie. Et Bidrag til de svundne Aarhundreders Personal- og Kulturhistorie. Kjøbenhavn 1899, s. 23. (pdf)

Skiftet efter Maren Henriksdatter i Glostrup: Smørum provstis skifteprotokol 1788-1759 (degne), f. 26b (opsl. 31), (arvingerne: opsl. 33).

Trellund: Tillæg og rettelser til Personalhistorisk Tidsskrift 2004

I forbindelse med opdatering af Wibergs præstehistorie, dukker der ofte nye oplysninger op, der både supplerer hvad der tidligere har været kendt, og også retter gamle fejl op. Artiklen »Familien Trellund indtil ca. 1800« af Jürgen Beyer i Personalhistorisk Tidsskrift (herefter PT) 2004, side 67-91, er delvis ret mangelfuld, og et tillæg på siderne 84-86 indeholder desværre flere graverende fejl. I det følgende skal der bødes på noget af dette. Artiklen i PT bygger i hovedsagen på en artikel af J. Kinch: Familierne „Trellund“ og „Baggesen“, i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi bd. 8, 1880-81, s. 44-80 og 371-372, der bl. a. omhandler Peder Trellund (d.æ.), rådmand i Ribe, død 1594 og hans otte børn. Af disse børn, skal nogle af efterkommerne efter to sønner, Jens og Lauge Pederssønner Trellund, omtales her.

Svendborg Skt. Nikolaj (1122.14), Knebel-R. (675.10), Skødstrup-E. (1044.8) og Balslev-E. (93.4-6)

1. Kapellan i Svendborg Peder Andersen Trellunds ophav

I artiklen i PT 2004 (s. 85-86) kaldes han Peder Christensen Trellund, født i Nyborg. Hans fars navn kommer fra Wiberg (i original), men det er forkert. Man bør aldrig bruge den originale Wiberg som facitliste, men altid verificere oplysningerne. I Nyborg findes skifteprotokoller fra 1630 (dog med lakuner 1643-64 og 1705-10) og kirkebøger fra 1648, så det er ikke så svært at få klarhed over de slægtskaber man leder efter, som det følgende vil vise. Kapellanen Peder Trellunds forældre var Anders Nielsen, prokurator i Nyborg, og Karen Pedersdatter Trellund. Dette par er i PT-artiklen opført som kapellanen Peder Trellunds datter og svigersøn!

Den ovennævnte Jens Pedersen Trellund, borger i Ribe, havde mange børn med sin hustru Maren Christensdatter, der alle flyttede til Nyborg. Her skal kun sønnen Lambert Jensen omtales. Han var rådmand og byfoged i Nyborg, til sidst borgmester, og døde 23.06 1677 (skifte 25.06, hvor enken fragik arv og gæld), begr. 29/6 1677. Hans selvbiografi findes i PT 1880, s. 81-92. Han var gift med Maren Christensdatter, en præstedatter fra Ørbæk, begr. 18.12 1682. Af hans 15 børn, kendes fire der blev gift og fik efterkommere: Maren Lambertsdatter f. 22.12 1626, Peder Lambertsen f. 30.03 1636, Kirstine Lambertsdatter f. 5.10 1640 gift med købmand i Nyborg Hans With (begr. 27/5 1684), (omtalt i PT 2004, s. 77-78, nr. 5.1.12) og Gertrud Lambertsdatter, f. 21.06 1646, gift med rådmand Knud Pedersen (omtalt i PT 1884, s. 331). Det har hidtil været ukendt, at Maren Lambertsdatter (nr. 5.1.2) var gift med tre efterfølgende præster i Balslev-E., se der. Ligeledes har også Peder Lambertsens børn været ukendte (nr. 5.1.9).

Peder Lambertsen, f. i Nyborg 30.03 1636, begr. sm.st. 15.03 1678, (skifte 24/10), dansk skoleholder i Nyborg, gift med Margrethe Thiel (eller Thiels). Parret efterlod sig fire børn:

Niels Pedersen Trellund, døbt 18.02 1672, sognepræst i Skødstrup-E., se der.

Karen Pedersdatter Trellund, døbt 14.11 1673, se næste afsnit.

Karen Pedersdatter Trellund, døbt i Nyborg 14.11 1673, skifte 22.04. 1751 (begr. 28.04), gift i Nyborg 21.11 1694 med Anders Nielsen, skoleholder, fra 1706 prokurator i Nyborg, skifte 10.04. 1736 (arvingerne på opsl. 253). Parret efterlod sig fire børn:

Peder Andersen Trellund, døbt 20.09 1695, kapellan til Svendborg Skt. Nikolaj K., se der.

Maria Christine Andersdatter Trellund, døbt 21.11 1697, død i Slagelse 1737 (skifte 11.07), gift med Christopher Henning i Slagelse.

Anne Andersdatter Trellund, døbt 12.12 1700, begr. 16/10 1747, ugift.

(Margrethe Kirstine Andersdatter, døbt 6.01 1703, fmtl. død spæd, med mindre navnet er fejlskrevet i kirkebogen og dette er Margrethe Cathrines dåb.)

Margrethe Cathrine Andersdatter Trellund, f. ca. 1705 (31 år i 1736, da hun boede hos sin morbror Niels Trellund i Skødstrup-E.), gift med Laurids Vognsen Glerup, sognepræst i Knebel-R., se der.

I PT 2004, s. 86 er gentaget nok en fejl fra den originale Wiberg, nemlig at kapellan i Svendborg Peder Andersen Trellunds datter Mette Cathrine var gift med farens efterfølger Frants Uhrbroch. De var begge ugifte, se Svendborg Skt. Nikolaj K.

———————————————————————————

Kliplev (1445b.6), Holmsland (476.2) og Lønborg-E. (762.1b)

2. Diakon i Kliplev Peder Lambertsen Trellunds ophav

I samme artikel i PT (s. 85) nævnes Peder Lambertsen Trellund, diakon (kapellan) i Kliplev, hvis ophav hidtil har været ukendt. Han blev student i 1630: »Petrus Lamberti Trælund, Holmensis« og må følgelig være født ca. 1608-10. Hans far Lambert kan da være født senest ca. 1585. Tilnavnet »Holmensis« henviser åbenbart til hans fødested. I artiklen i PT 2004, foreslås det, at han er fra Stockholm.

Der findes en Lambert Trellund, der døde 28.04 1577 (iflg. Hegelunds Almanak), der formodes at være Peder Trellunds (d.æ.) søn. Eftersom han må være død ung og barnløs, er det ikke urimeligt, at hans søskende opkaldte ham for at bevare navnet Lambert i slægten. Et sådant opkald er nævnt ovenfor, hvor Jens Pedersen Trellund kalder en af sine sønner Lambert. Nok et opkald findes på Holmsland, nemlig Lambert Laugesen Trellund, der var sognepræst fra 1608. Han studerede i København i 1606 og skrives da »Lambertus Lagonis Trelund« (KoM, s. 357). Han må dermed være født ca. 1584-85 og er utvivlsomt en søn af Lauge Pedersen Trellund i Lønborg-E., der igen er søn af Peder Trellund (d.æ.) i Ribe og bror til ovennævnte Jens Pedersen Trellund i Ribe, hvis børn kom til Nyborg.

Tak til Kirsten Sanders, der (med Kurt Eriksens hjælp) fandt Søren Thomsens hustrus navn, Maren Lambertsdatter, i Balslev
kirkebog, og tillige gjorde mig opmærksom på, at kapellanen Uhrbroch i Svendborg var ugift.

Tak også til Erik Brejl for sproglig korrektur.

Kilder:

Kinch, J.: Familierne „Trellund“ og „Baggesen“. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1:8 (1880-81), s. 44-80 og 371-372.

Bang, Vilhelm: Lidt mere om Familierne Trellund og Baggesen. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 2:4 (1893-95), s. 352-354.

Nielsen, O: Optegnelser af Lambert Jensen, Borgmester i Nyborg. Personalhistorisk Tidsskrift, 1:1 (1880), s. 81-92.

Crone, Fr.: Efterretninger om en Del i Nyborg Kirke begravede Personer. Personalhistorisk Tidsskrift, 1:5 (1884), s. 319-335, (heri s. 331 og 332: Lambert Jensen og Peder Lambertsen) og 1:6 (1885) s. 97-117 (heri: s. 100: Gertrud Lambertsdatter gift med rådmand Knud Pedersen).

Larsen, Svend: Studier over det fynske Rådsaristokrati i det 17de Århundrede, Odense 1965, bd. II, s. 256-258 (rådmand og borgmester i Nyborg Lambert Jensen – Sv. Larsen har dog opgivet forkert skifte for sønnen Peder Lambertsen, som dermed har fået forkert kone).